Stuepigen

Til Lettelse for Husmoderen

og
til Veiledning for Stuepigen i hendes Gjerning
af
Henrikka Hoegh Schmidt.
Laurvik.
L.Schmidts Bogtrykkeri
1897.

Register.

I. Stuepigens Person
II , Rengjøringsgienstande
III. Stuepigens Arbeide
IV. Det ugentlige Arbeide
V. Pudsning at Metal etc
VI. Børstning at Tøi og Pudsning af Skotøi
VII. Storrengjøring
VIII. Storvask
IX. Om Reparation af Lintøi
X. Lidt mere om Dækning og Opvartning
XI. Drikkevarers Temperatur
Slutningsbemærkninger

FORORD.

Nutildags da der stilles saa store Fordringer til enhver i hvilkensomhelst Livsstilling, naar det gjælder den Udførelsen af éns Arbeide, kunde der kanske findes mange Piger, som ønskede en Bog, hvori de kunde finde Veiledning til Opfyldelsen af sine Pligter og, samtidig blive gjort bekjendt med de Fordringer, ethvert dannet Hjem stiller til dem, naar de paatager sig Tjeneste som Stuepiger.
Vistnok kan det være mange Piger, som mener, at de er sig sit Arbeide voxne, men for dem vil jeg kun gjentage det gamle Ord; Man lærer saa længe man lever, og al Lærdom kan være god at tage med.
Der findes Husmødre, der ikke har Anledning til selv at retlede sine Tjenestepiger, og der findes Piger, som ikke har den rette Forstaaelse af, hvad man kan kræve af dem, fordi de mangler Foruddannelse til Gjerningen. De fleste kommer jo som Regel fra Hjem, hvor der ikke har været Leilighed til at se og lære noget væsentlig af, hvad der i denne Retning kræves i bedre Huse. Kommer en ung Pige da i et Hus, hvor der ikke findes nogen, som har Tid, Lyst eller Taalmodighed til at undervise hende, vil hendes mulige Anlæg gaa tilspilde, fordi hun ikke har noget bestemt it holde sig til, og hun vil stadig blive udsat for Skjænd og Tilrettevisninger, som gjør, at hun bliver træt af Arbeidet og tilslut lei af det hele.
En Pige med de bedste Anlæg kan paa den Maade let blive en uduelig Pige. Kunde derfor nærværende Bog, bidrage til at udfylde den Mangel paa Veiledning for Stuepiger, som her er paapeget, vil Hensigten være opnaaet.
Hermed være ingenlunde sagt, at alle Huse kan stelles i et og alt paa samme Maade. Men der er visse Ting, som overalt maa blive ens. Hovedbetingelsen for enhver ny Stuepige, der virkelig ønsker at indforlive sig i det nye Hjem er imidlertid saa hurtigt som muligt at lære kjende Husets Skikke og søge at tilegne sig disse.

I.

Stuepigens Person.

Stuepigen er den af Husets Tyende, som oftest kommer i Berøring med Herskabet og Herskabets Omgangskreds. Enhver Husmoder er derfor meget tilfreds, naar hun ser, at hun sin nye Stuepige har faaet en net, beskeden og velopdragen Pige som fører et dannet Sprog, er ordentlig i sin Klædedragt, renslig med sin Person og i sit Arbeide. Brug ikke meget Pynt og Stads, Stuepiger! Vælg en tarvelig mørk, helst sort Kjole til Vinteren og, hvis Herskabet tillader det, Vaskekjoler om Sommeren. En hvid Halskrave og en liden Brystnaal tager sig godt ud, dertil pene hvide Forklæder, og at I vil altid se velstelte ud, naar Kjolen forresten er hel og ren.
Naar I er i Arbeide, maa I have
Klæder, som er bekvemme at arbejde i.
Kjolen maa være god og vid, saa I kan strække tid Armene, uden at den revner paa alle Kanter. Intet er saa stygt at se som en Stuepige med gabende Ærmehuller og en hvid Rand rundt Livet. Et sligt Syn kan være mere end nok til, at en Husmoder bliver utaalmodig.
Vær fornuftige og brug Eders Fritid inden Døre til Istandsættelse af Tøiet;
det er økonomisk for Eder selv og de fleste Husmødre ved at sætte Pris paa det.
Før I om Aftenen gaar tilsengs, bør I foretage en grundig Vaskning af Overkroppen, Ansigtet og Hænderne. Det er selvsagt, at Folk, der som I ofte har et anstrengende kropsligt Arbeide, idetmindste en Gang om Ugen, hvis I ikke kan faa Bad, bør sørge for en ordentlig Vaskning af hele Legermet. Vær især omhyggelig
ikke at bringe Svedlugt og daarlig Aande
med Eder; det er meget generende, og en Forsømmelse af Legemets Pleie,. som det kan falde vanskeligt for andre at gjøre opmerksom paa. Der er én Ting, som jeg har iagttaget hos enkelte Piger, og som jeg har lagt Merke til, at disse ikke har havt Opfatningen af det udannede i; det er, at de h i k k e r paa en saa hørlig maade, at det bliver ganske uhyggeligt, Alle denslags Naturlyde maa I søge at undertrykke; drikk lidt koldt Vand eller svælg en Bid Brød langsomt; giver Hikken sig ikke med det, saa skift Strømper. Faar I Trang til at nyse, da gnid Næsen lidt, saa gaar det ialmindelighed over.
Jeg vil ogsaa nævne nogle stygge Uvaner, som mange ikke er sig bevidst det generende for Omgivelserne i, f. Exemp. stadig at snufse eller at puste saa tungt og lydeligt, at man kunde tro at høre en liden Dampmaskine!
Selvfølgelig er Uvaner stygge for hvemsomhelst, der har dem, men er man afhængig af andre og skal én færdes blandt fremmede, er det nødvendigt at tilegne sig pene Manerer.
Stuepigerne bør saa meget som muligt forsøge at værne om sine Hænder.
At blive overrakt et smukt serveret Fad af en halvsmudsig Haand, er ikke appetitteligt.
Brug varmt Vand om Aftenen,
saa I kan faa Hænderne ordentlig rene i alle Porer og under Neglene. Er Huden sprukken, smør den da ind med lidt Fedtstof af en eller anden Slags; Faaretalg, Vasseline, Lanolin eller hvad der bedst passer for hver enkelt af Eder.
Væn Jer til
at vaagne af Eder selv paa Klokkeslettet
om Morgenen; det lader sig virkelig godt gjøre. Eller om I finder det umuligt, saa har man jo i de fleste Huse Vækkeuhre; disse bør I da regelmæssig holde iorden, saa I er sikre paa at komme op i rette Tid.
Kl. 6 er jo den sædvanlige Tid
for Arbeidets Begyndelse i Huset. Morgenstunden er gjerne travl overalt!
Vær hurtig i Jer paaklædning, men gaa derfor ikke de smaa Toilethemmeligheder forbi, som er nødvendigt for ethvert propert Menneske: Ansigtets og Hændernes vaskning, Mundens Rensning, Haarets Redning osv.
Hver Pige bør rede sin Seng, forinden hun forlader sit Værelse; Rengjøringen opsættes til senere. Pigerne pleier at have hver sin Uge til at gjore dette.

Har I faaet Arbeidsdragten paa, hører til denne forskjellige Forklæder, som jeg her skal nævne:
Strieforklædet
bruges under Skuring, Pudsning af Støvler og Messing, Ilægning af Kakkelovne og det allergroveste Arbeide;
Blaaforklædet
bruges under Rengjøring af Værelserne og ved Opvasken;
Hvidt stort Forklæde
ved Opredning af Sengene, paa Rulleboden og i Strygeværelset;
Mindre, nette Forklæder
ved Opvartningen og naar alt Husarbeide er forbi.

II.

Rengjøringsgjenstande.

Stuepigen maa sørge for at hun altid har i Orden følgende Ting, der bruges til Rengjøringen:
Kluder,
Haandklæder,
Bøtter,
Baljer og
Børster,
og at de alle kun bliver brugte til sit Øiemed.
Uldklud
bruges til Vask af ferniserede Gulve, Vinduskarmer, malede Vægge baade af Træ og Lærred, Vasketapet, malede Tage og Møbler som er malede eller ferniserede ligeledes til Pudsning af Messing og Kobber.
Lerredsklude
til Servantstel, Thetøi, Blomsterpotter, Messingtøi og Lampepudsning.
Skurekluderne br> til simple Gulve og Trapper.
Glashaandklædet
til Glastøi.
Kophaandklædet
til Stentøi.
Knivhaandklædet
til Kniver og
Haandhaandklædet
til Hændene.
Skind
(semsket Skind) bruges til Pudsning af Vindusruder, Polering af fine Mobler, Sølvtøi og lakerede kinesisiske Gjenstande, saasom Bretter, Flaskebrikker osv,
Baljer
til Opvask af Thetøi bør ikke bruges til andet. Bøtterne til Skuring
maa aldrig forvexles med Bøtterne,
hvori Kammerpotterne tømmes. Tør Støveklud
anvendes til Tørring af Møbler og Nipsgjenstande. Mygt Papir
anvendes meget og anbefales til Pudsning at Messingtøi, Kobber og Lamper.
Svamp
bruges til Vaskning af Malerier, Malerirammer, Træudskjæringer, Nipsgjenstande og Bladplanter.
Baljer
til at vaske 1ampekupler og hvide Bisquitfigurer maa ikke være af Zink. Zinken sætter sorte Streger, som ikke er til at faa af igjen
Børster
til Møbler findes i de forskjelligste Facons og til forskjelligt Brug. Forat de kan komme til ret Nytte, maa I lære at haandtere dem rigtig og anvende dem hver til sit Øiemed.
Klædesbøsterne
maa holdes godt rene, saa at ikke lyse læder bliver smudsige af dem.
Skobørsternes
Antal bør være tre: En liden med Skaft til at smøre Sværten paa Støvlerne med, en almindelig Skobørste til at pudse med, medens Støvlerne endnu er fugtige, og en lignende til at pudse tørt med.
Kakkelovnsbørsten
er mest praktisk, naar den er rund og med et kort Skaft.
Stentøisbørsten
bruges til at børste Hanker og Forsiringer paa Stentøiet med.
Bordbørste med tilhørende Bret bruges til at feie Dugen med, inden denne lægges sammen.
Fjerkost
bruges til Afstøvning af Nipsgjenstande.

Støvekost

med langt Skaft bruges til Feining af Gulve.

Haandkost

bruges til at feie Støvet op paa Feiebrettet med og til Feining af Trappene

Spansk Rør eller Klædesbanker

at banke Møbler, Sengemadradser, Tepper og Skind med. Jeg tror her at have opregnet de nødvendigste Rengjøringsgjenstande. Der findes desuden en mængde praktiske Indretninger til Hjelp ved Rengjøringen, som er nyttige i et Hus, men det maa jo overlades til hver enkelt Husmoder selv at bestemme, om hun finder Anskaffelsen af disse nødvendige eller ei.

III.

Stuepigens Arbeide

bestaar ialmindelighed i

at sy, varte op, vaske, stryge og gjøre rent i Værelserne.

Hos Familier, hvor der er Børn, pleier ofte Barnepigen at gjøre rent Herrens og Fruens Værelse tilligemed Barnekammeret. Kokkepigen har i enkelte Huse Rengjøringen af Spisestuen, og saaledes paahviler det Stuepigen at gjøre rent i de øvrige Værelser, hvis Antal jo vexler efter Familiens Fordringer eller Behov. Lad os imidlertid antage, at Stuepigen har hele Leiligheden at holde ren med Undtagelse af Kjøkkenet; vi faar da Anledning til at omtale, i hvilken Orden Rengjøringen af Værelserne helst bør foregaa og paa hvilken Maade. Vi vil ogsaa tænke os, at det er paa den kolde og mørke Aarstid, forat vi kan komme til at omtale
Kakkelovnene og Lamperne.
Inden vi gaar videre og begynder at tale om Rengjøringen, er der noget, som bør nævnes og som aldrig maa forsømmes i noget Hjem. Det er
Pudsning af Herskabets Tøi og Opildning i Kakkelovnene
i de forskjellige Soveværelser.
Saasnart I kommer i en ny Tjeneste, bør I spørge om, til hvilket Klokkeslet I kan banke paa og gaa ind i de forskjellige Soveværelser. Det er jo mange Familier, som staar meget tidlig op; maaske er det paa Grund af Forholdene nødvendigt, at der allerførst lægges i Ovnen i Soveværelserne, og at Tøiet bliver børstet. Asken i Kakkelovnene i Soveværelserne maa I vente med at tage ud til senere, naar I skal gjøre Værelserne rene. Naar dette er gjort, maa, I tage fat paa
Spisestuen.
Her ofrer vi ogsaa vor første Tanke paa
Kakkelovnen.
Der findes nutildags en Uendelighed af forskjellige Kakkelovne, som kræver den nøiagtigste Pasning. Det er derfor nødvendigt, saasnart I kommer i et nyt Hus, at I faar Rede paa, hvordan I bedst skal stelle dem. At beskrive alle Slags Ovne bliver en Umulighed, men jeg skal nævne nogle af de almindeligste.
Kokesovne
er meget anvendt i vore Dage, især i større Byer. Disse Ovne har ialmindelighed en bevægelig Rist, som skyves frem og tilbage, hvorved Asken falder ned i Askeskuffen. Er Ovnen ikke forsynet med en slig Rist, maa man bruge en lang Ildrage til at rage op i Ilden med og faa Asken ned i Skuffen.
Efterat dette er gjort, sætter man den nederste Ovnsdør op saaledes, at der kommer ordentlig Træk i Ovnen og Kokesen bliver rødglødende. Døren lukkes igjen, men Trækhullene maa staa aabne, og man fylder Ovnen med Kokes. Efter ca. 5 Minutters Forløb - eller rettere sagt - naar man ser blaalige Flammer i det øverste Lag Kokes, skrues det nederste Trækhul til. Med det øverste Trækhul regulerer man Varmen. Man pleier kun at behøve en liden Aabning forat holde det jævnt varmt i Værelset, naar ikke Kulden er altfor streng. Hvis det derimod er meget koldt, maa Ovnen fyldes ogsaa midt paa Dagen. Ellers pleier det at være tilstrækkeligt at fylde Ovnen Morgen og Aften. Naar Ovnen fyldes om Aftenen, benytter man samme Fremgangsmaade for at faa Asken ud som om Morgenen.
Om Natten lader man
det nederste Trækhul staa lidt aabent,
--omtrent én Omdreining--og Varmen holdes vedlige til næste Morgen. Ved fornuftig Pasning kan en Kokesovn brænde indtil 6 Uger itræk. Det er at mærke, at formeget Træk i Ovnen bevirker Slagg. Forlidet Træk gjør, at Ilden gaar ud.
Skal man tømme en Kokesovn og befri den for Aske og Slagg, maa Gulvet omkring Ovnen beskyttes ved at lægge et gammelt Tæppe, tykt Papir eller lignende om den.
Den øverste Ovnsdør lukkes igjen
forat det ikke skal støve i Værelset. Risten indenfor den nederste Kakkelovnsdør tages ud, og man holder en Bøtte saa tæt som muligt ind til Ovnen og rager med Ildragen Slagg og Aske ned i Bøtten. Under tiden sidder Slaggen saa fast, at den maa slaaes løs med en Hammer. Vær da forsigtig, at I ikke slaar itu den ildfaste Sten, som er muret fast Indvendig i Ovnen.
Naar I paany lægger i Ovnen,
fyldes den først med Kokes
helt op til den øverste Ovnsdør. Ovenpaa Kokesen lægges Fliser og Ved, som antændes.
Ilden forplanter sig ovenfra nedover, og senere behøver I kun at fylde den med Kokes som tidligere nævnt. Vil man uden Støi fylde i en Ovn, sker dette bedst, ved at pakke
Kul eller Kokes i Smaapakker og saa putte dem i Ovnen. Til dagligt Brug gaar jo dette sent, men det er godt Raad i Sygdomstilfælde.
Hver Dag maa der fyldes Vand i Beholderen oppe paa Ovnen.
Til gammeldagse Kakkelovne, som der skal tændes op i hver Dag,
maa Fliserne ligge færdige fra Aftenen forud,
saa det kan gaa hurtig med Lægningen. Det gjælder med disse som med alle andre Ovne at passe paa
at tage Asken ud om Morgenen,
saa man kan undgaa dette udpaa Dagen, efterat Værelserne er sat istand.
Asken maa ikke tømmes af Bøtten,
før I er sikker paa, at den er kold. Forinden I slaar den ud, maa
I plukke fra Kulstykker og Kokesstykker,
som ikke er ganske udbrændte, og bruge dem paany.
Findes der i en Leilighed flere Ovne, som skal lægges i, bør dette gjøres strax I er færdige med Ovnen i Spisestuen. Skulde det haste mere med Borddækningen, maa Spisestuen naturligvis først bringes i Orden, men da I jo baade maa vaske Hænderne og skifte Forklæde, inden I begynder paa Rengjøringen, vilde Tid være vunden, dersom I kunde tage alle Ovne først.
Er I færdige med Ovnene,
maa Rullegardinerne trækkes op,
saaledes at de hænger lige og kommer helt op under Vindueslisten. Er det selvløftende Gardiner, behøver man blot at gjøre et Ryk i Snoren og Gardinen springer tilveirs. Ved de gammeldagse Gardiner, der heises op med Snor, er man let udsat for at krølle de hvide Gardiner, naar man skal gribe fat i Snoren, der kan være anbragt snart i den høire, snart i den venstre Side af Vinduskarmen; man undgaar at krølle den hvide Gardin ved at føre Haanden ind mellem Væggen og den hvide Gardin til Snoren. Hvad enten man har selvløftende eller garmmeldagse Rullegardiner, gjælder det at være forsigtig under Oprullingen; ellers faar de let Folder, der baade gjør Rullegardinerne stygge og vanskeliggjør Oprullingen.
Vinduerne sættes op
for at den kolde Luft udenfra kan komme til at virke forfriskende i Værelserne sammen med den varme Luftfra disse.
Staar der Blomster, eller levende Planter
i Nærheden af Vinduerne, maa de flyttes bort for ikke at fryse, og
de hvide Gardiner hæftes forsigtigt tilside,
saa de skaanes for Sne, Regn eller Kulrøg. Der pleier altid at være enkelte Vinduer, gjennem hvilke det er heldigere at lufte end gjennem andre, undersøg hvilke, at ikke Skade skal foraarsages i Værelserne ved Gjennemtræk eller anden Ulempe. Ved Arbeidet i de mørke Vintermorgener er det mest praktisk
at bruge Lampe.
Det er mere økonomisk end Lys, der kan foraarsage
Stearindryp omkring i Værelserne.
I Spisestuen er det fornuftigt at tørre Støv af Døre, Stole, Borde, Buffet, Messingtøi osv., inden man gjør Gulvet rent. Det er at anbefale, fordi der muligens kunde ligge Smuler nogetsteds fra den foregaaende Aften, og falder disse paa Gulvet, idet man tørrer Støv, undgaar man at tilsøle det rene Gulv, naar Støvet er tørret i forveien af Møblerne.
Kakkelovnen tørres med en tør Klud, som udelukkende er til dette Brug,
eller afstøves med en Fjerving eller Kost.
Gulvet enten feies eller vaskes. Det kommer an paa Husets Skik og hvormeget Værelset bliver brugt. Efter Feining af et Værelse maa man idet mindste tørre med vaad Klud i Kroge, langs med Gulvlisten og foran Døren. Skal man tørre over det hele Gulv, gjøres dette hurtigst med Langkost.

Langkost er et Stykke Træ

med et langt Skaft. Kluden vrides op og vikles om Træstykket, som fores ind i alle Kroge og over alt paa Gulvet, indtil dette er aftørret. Naturligvis maa Kluden ofte skylles i Bøtten og vrides op.
Listen, der løber langsmed Væggen
og Gulvet, tørres samtidig som Gulvfladen. Det er ikke bra
til dagligt Brug at benytte Sæbevand til Vaskning af Gulve;
det tager hurtigt Fernissen bort og slider paa Malingen. I mange Huse bruges der ligesom i de øvrige Værelser Tæppe ogsaa paa Gulvet i Spisestuen. Da Feining af Tæpperne slider altfor meget paa dem i Længden, er det langt fordelagtigere
at tørre dem over med en fugtig hvid Klud. Fremgangsmaaden med dette skal senere blive beskrevet ved den ugentlige Rengjøring. Daglig er det maaske kun nødvendigt at plukke op, hvad som er faldt ned af Traade, Fyrstikker eller Støv og Rusk. Vinduskarmene tørres med fugtig Klud og Dørvriderne med en tør Støveklud.
Glem endelig ikke Dørvriderne! Det er meget ubehageligt at tage i disse, naar de er tilsølede af vaade Fingre.
Naar I bringer ud Rengjøringsbøtten, Feiebrettet og Kostene fra et Værelse, hvor I er færdige med Rengjøringen, maa I paase ikke at saette disse Rengjøringsgjenstande saaledes, at andre kan falde i dem og slaa sig eller vælte altsammen udover. Der er vanket mangt et ublidt Ord ved slige Anledninger og det med fuld Føie; thi det er en Ubetænksomhed, som ingen finder sig i. Er Spisestuen gjort godt ren,

maa I dække Bordet.

Dugen bredes paa Bordet paa følgende Maade:
Læg den ganske sammenfoldet nederst paa Bordet, stil Eder paa Langsiden af Bordet og før Dugen med høire Haand til Bordets øverste Ende, medens den er sammenlagt tredobbelt. Bret den derefter ud til den Side, hvor I staar, gaa rundt Bordet til den anden Side og bret den ligeledes ud der. Se efter, at Dugen hænger lige langt ned for begge Ender af Bordet og paa Siderne. Den stygge Skik at staa ved den ene Ende af Bordet med Dugen sammenlagt og saa slænge den op til den øverste Ende, maa I aldrig følge; Dugen blir paa den Maade meget krøllet, hvilket igjen bevirker, at den ser mere smudsig ud end den kanske er.
Alt Service (Spisestel), som I sætter paa Bordet, maa gnides over,
at det ser blankt og indbydende ud. Hvis der bruges Opsats, ogsaa kaldet "Pletmenasche" (plat de ménage) sættes denne midt paa Bordet. Ovenfor og nedenfor denne sættes et Saltkar, ligeledes to Smørasjetter.
Anbring det fornødne Antal Stole rundt Bordet med lige lang Afstand mellem hver og sæt en Tallerken foran hver Plads paa Bordet, omtrent 1 Tomme indenfor Bordkanten.
Gafler og Knive kan lægges paa forskjellig Maade ved hver Couvert (dækket Plads). Enten kan de lægges i Kryds ovenpaa Tallerkenen eller Kniven lægges paa høire Side af Tallerkenen og Gaflen paa venstre Side af samme, Skaftets nederste Ende omtrent 1 Tomme indenfor Bordkanten. Paa Indsiden og midt foran Tallerkenen sættes Melkeglasset; tilhøire for dette Æggeglas med tilhørende Theske. Servietten lægges enten ovenpaa Tallerkenen eller tilhøire for denne. Det er dog kun, naar der er Servietring om Servietten, at den lægges tilhøire for Tallerkenen; ellers lægges Servietten altid midt paa hvert Couvert. Hvis I ikke har nogen Øvelse i at arrangere Servietter, skal jeg med det samme nævne en Maade, som er meget ligetil, men som samtidig ogsaa er meget pen at folde Servietten paa. Servietten sammenlagt ser saaledes ud:
 ____ a
aI____I
Læg a mod a, den kommer da til at se saaledes ud:
a/ \ a
Læg atter a mod a, den ser da slig ud:
  a
 / \
I___I
Servietten lægges paa Tallerkenen saaledes, at Spidsen a vender indad mod Bordet. Tilhøire for Fruens Plads sættes Brødkurven, til venstre Sukkerkoppen og Flødemuggen; husk paa, at der altid bør staa Asjet under Mugger og lignende Stel til Servicet; det ser net ud og værner mod Flekker paa Dugen.
Alt andet som bruges til Frokosten, sættes velordnet omkring paa Bordet og
altid med tilhørende Ske, Gaffel eller Kniv,
der anbringes saaledes, at Skafterne vender mod de Spisende. Sæt ikke Fadene for nær Bordkanten; det ser stygt ud og volder ofte braadne Kar. Paa Anretningsbordet har Thekopperne med Theskeer og Skyllebollen sin Plads. Ved Husherrens Plads lægges Morgenaviserne.
Borddækningen skulde nu være færdig. Det mangler nu bare at sætte ind Kaffe, The, Æg, kogt Vand og alt, som skal være varmt. Disse Ting sætter I paa et stort Bret og bringer dem ind, naar Herskabet gaar tilbords. Spiser ikke alle Husets Medlemmer paa en Gang, maa I sørge for, at de brugte Kopper og Tallerkener bliver bragt ud i Kjøkkenet og at Fadene bliver pyntet paa, saaledes at alt ser appetitteligt ud, naar de næstfølgende kommer for at indtage sin Frokost. Skal I, Stuepiger, skjænke Kaffe og The,
maa I varme Kopperne med varmt Vand.
Dette slaaes af Kopperne i Skyllebollen. Saa skjænker I op Kaffe og The. Et lidet Bret med Plads til 2 a 3 Kopper haves for Haanden, og I byder disse rundt saaledes, at I presenterer Brettet fra venstre Side. Hold Brettet saa lavt ned, uden at bøie Eder over den Person, I varter op, at enhver med Lethed kan tage en Kop med høire Haand.
Det er ikke overalt, man ønsker, at Stuepigen skal varte op ved Frokostbordet. Skal I varte op og I skal skjænke Kaffe og The for anden Gang, husk da at skylle Kopperne. Jeg gaar ud fra, at der har været god Tid fra det Øieblik, Spisestuen var færdig og indtil Herskabet spiser Frokost, saa mere af Rengjøringen har kunnet gaa fra Haanden i den mellemliggende Tid. Det Værelse, der bør gjøres rent efter Spisestuen,

er Kontoret,

hvis et saadant findes i Leiligheden. Sammen med de øvrige Ovne har I ogsaa sørget for Ilægningen der og ligeledes for, at Vinduerne er aabnede. Det er saaledes Rengjøringen, der er tilbage. Ligger der mange Papirer udover paa Pulter og Borde,
maa I ikke forandre deres Plads, endsige feie dem ud.
Tag selvfølgelig op, hvad der er faldt paa Gulvet. Først gjøres Gulvet rent og da paa samme Maade som i Spisestuen. Støvet tørres af Kakkelovnen, Vand fyldes i Beholderen, Spyttebakkerne vaskes dagligt rene, ligeledes Askebægerne. Lamperne sættes ud forat stelles sammen med de andre Lamper. Naar I tørrer Støv af Pulter og Skriveborde, maa I fjerne Blækklatterne; de vaskes væk med koldt Vand; men smuds ikke Papirerne til. Blekhuset vaskes rent udvendig, Bøger, Kopipresse og Vægkarter tørres for Støv. Telefonappatet gnides med et Skind, ligeledes Messingpladen paa Udsiden af Døren.
Herrens Hat og Frak børstes og Galogerne vaskes af.
Friskt Vand fyldes paa Karaflen, og Vandglasset vaskes. Er der en Se
rvant, maa Bollen, Sæbekoppen etc. vaskes og rent Vand fyldes i Vandmuggen.
Papirkurven tømmes,
og i Kopiskaalen skiftes rent Vand.
Af Stole, Borde, Døre, Boghylder og andre mulige Møbler i Værelset tørres Støv, og der sørges for Brændsel i Vedkassen og i Kulboxen. Nu skulde Kontoret være færdig, og I maa begynde paa Dagligstuen. De samme Regler, som gjælder for Rengjøring af Dagligstuen, følges ogsaa for de øvrige Værelser som: Kabinet, Boudoir, Røgeværelse, hvor der er lignende Ting at efterse og holde i pen Stand.
Er der et
fint og lyst Tæppe paa Gulvet
i Dagligstuen, bør I have nogle rene Løbere, som I kan skaffe Eder af gamle tepper eller lignende, til at lægge ovenpaa Gulvtæppet for at skaane det under rengjøringen.
Alle fine Broderier, Antimacasser,
Lyseduge, Bordløbere og Sofapuder lægges sammen. Gardinerne løftes op paa Stoler. Dersom det ikke er nødvendigt at tage Bordtæppet ud hver Dag for at ryste det, behøver I kun at børste det med en Straabørste, og efterat dette er gjort, tages Hjørnerne af Teppet og lægges op paa Bordpladen, medens I børster de andre Møbler.
Møblerne holdes daglig fri for Støv.
Det er ikke fornuftigt kun at gjøre dette grundigt en Gang om Ugen. Der vil da nemlig samle sig indimellem Stopningen og i Folderne altformeget Støv, som det bliver vanskeligt at faa væk, og det Slider paa Møbeltrækket, som man tror at have undgaaet ved at spare paa Børstningen, blir i Virkeligheden større, da, man maa børste saa meget haardere naar Møblerne er stærkt tilstøvet. Overlades det Eder, Stuepiger,
at vande Blomsterne,
maa I gjøre det med stor Forsigtighed,
saa at ikke Tæppet spoleres af Vand.
Men Blomsterne maa ogsaa vandes tilstrækkeligt, og da kan det hænde, at Vandet rinder over; det er i slige Tilfælde nødvendig at sætte et Fad paa Gulvet for at optage Vanddryppet. Vandet til Blomsterne
maa være kuldslaaet,
Medens Vandet rinder af Blomsterne, kan I gjøre rent Gulvtæppet paa samme Vis som i Spisestuen og tørre Støv overalt i Værelset. Ikke én Ting maa undgaa Eders Opmærksomhed. Kakkelovnen, Stolben og Pedalen paa Pianoet maa tørres ligesaavel som Døre, Bordflader, Boghylden og Etagéren med Nips.
Til at fjerne Støvet fra Malerier, Malerirammer, hvide Figurer og fine Nipsgjeristande, hvortil I ikke kan bruge Støveklud, maa I benytte en Fjerkost. Tør Støv af Lysekronen og bring Lamperne ud til de øvrige Lamper! Se efter, at Lysene staar ret i Kandelaberne paa Pianoet og i Lysekronen.
Har Husherren sit Røgebord i Dagligværelset, maa det nøie eftersees, at ikke Tobaksaske staar igjen i Askekoppen og at ikke Bægrene er upudsede. Ligeledes Piberenserne.
Med vaad Klud tørrer i op i Vindueskarmerne, mellem Blomsterne, paa Blomsterhylden og af Blomsterskaalene.
Læg Mærke til, hvordan Husets Frue pleier at arrangere sine Værelser og sæt alt paa Plads saa det ser net og velordnet ud. Luk Vinduerne igjen, naar Værelset er tilstrækkelig udluftet og lad Gardinerne faa det Fald, de skal have, ligesom Portiérerne maa lægges i sine rette Folder. Bring ud alt, hvad som har været brugt til Rengjøringen og kast et sidste Blik omkring i Stuen, om I finder, at alt er som det skal være! Nu kommer vi til Entréen og Trappegangen. Hvorvidt Gulvet i Entréen behøver at vaskes hver Dag, afhænger naturligvis af, hvor stærkt Rummet har været brugt. Ihvertfald maa der daglig enten feies eller tørres med Langkost. Ydertøiet bringes ud for at børstes, Galogerne tørres af; Støv tørres af Speil, Paraplystativ og Klædesholdere. Dørmatterne bankes.
Lamperne bringes ud sammen med de andre Lamper. Trappegangen feies og Gelænderet gnides af for Støv. Klokkehaandtaget, Metalvrideren og Messingpladen paa Yderdøren gnides med Skind. I maa passe paa
at lukke Vinduerne i de forskjellige Værelser,
naar disse er tilstrækkelige udluftede. Saasnart Familiens Medlemmer er komne ud fra sine Soveværelser, lukkes Vinduerne op i dem alle.
Samtidig bør I sørge for
Luftning af Sengklæderne.
Tag det hvide Forklæde paa og sæt to Stole ved Vinduet. Ryst godt op i Dyner, Puder og Tepper og læg dem paa Stolene ved Vinduet forat udlufte dem. Løft Krølhaarsmadradsen op paa Fodenden af Sengen, at der kan komme Luft mellem denne og Springmadradsen.
Gjør dette i alle Soveværelser.
Der er en anden Maade at lufte Sengene dagligt paa, som jeg samtidig skal nævne. Den er hurtigere, men ikke saa god.
Man reder Sengen op og slaar Overdynen tilbage over Fodenden af Sengen og lader denne blive staaende saaledes, medens man gjør Værelset istand. Gaa derefter tilbage til Herrens og Fruens Soveværelse og begynd paa Rengjøringen der; tag Blaaforklædet udenpåa det hvide Forklæde. Til en Begyndelse rydder I op i Værelset. Klæder, som ikke bruges daglig, hænges ud for senere at børstes og hænges i Klædeskammeret. Fodtepperne tages ud for at rystes.
Asken tages ud af Ovnen.
Forat Værelset skulde blive rigtig godt udluftet burde der paany lægges i Ovnen. Naar Luften opvarmes, opnaaes der som bekjendt langt lettere Cirkulation i den; den gamle Luft strømmer da ud gjennem Vinduerne ogerstattes af ny frisk. Den kolde tunge Luft hænger derimod længe igjen.
Da der imidlertid kan være dem, som finder Fremgangsmaaden ødsel, bør I forhøre, om Eders Herskab vil have det gjort paa denne Maade.
Er der et smukt Servantstel af Porcelain eller store Boller og tunge Mugger, som er vanskelige at haandtere, bør saadanne Ting aldrig tages ud af Soveværelset.
Ligger der Tæppe over hele Gulvet i Soveværelset, kan I tage en brugt Voxdug eller en lignende gammel Ting at sætte Bøtterne paa, medens I vasker Servantstellet. I maa have
to Bøtter;
en, som altid maa bruges til at vaske Bollen, Muggen, Sæbekóppen og Marmorpladen i; den anden bruges udelukkende til Kammerpotterne og Toiletspandet. En særskilt Bøtte, som aldrig benyttes til andet end Tømning af Kammerpotterne og Toiletspandet, maa sættes saaledes tilside eller have et saadant Merke, at den aldrig kan forbyttes med de andre. Det samme gjældór med Kluden, I har til dette Brug. Servantstellet vaskes daglig
med godt varmt Sæbevand;
det gjælder især at være nøiagtig med Kammerpotterne. Naar disse er vaskede, hælder I lidt koldt Vand i dem og sætter dem paa Plads.
Med renvaskede Hænder og et stort hvidt Forklæde udenpaa Kjolen redes Sengene.
Bruges Underdyne, maa denne rystes, saa Fjæren ikke lægger sig i Klumper. Det samme gjælder Hovedpuderne. Bruges Krølhaarsmadras eller Uldmadras, maa denne daglig vendes rundt, saa man ikke altid kommer til at ligge paa samme Side af Madrasen.
Underlagenet lægges stramt og godt over Madrasen eller Underdynen. Lagenet brettes pent ind paa alle Kanter og saaledes, at det vanskeligt kommer løs ved Brug.
Hovedpuderne lægges bekvemt tilrette ved Hovedgjærdet, Overlagenet lægges paa med den brede Fald øverst og saaledes at man faar Retten frem, naar man bretter Lagenet nedover Overdyne nen eller Tepperne, Mange liker, at Overlagenet er fast ved Fodenden. Man maa da putte det ind under Madrasen eller Underdynen og efterpaa lægge Overdynerne eller Tepperne paa. Den Del af Overlagenet som hænger ned langsmed Sengekanten, brettes op over Overdynen.
Gulvet gjøres derefter rent enten ved at feie eller vaske det. Hold endelig godt rent under Sengene.
Saa tørrer I Støv allevegne: af Kakkelovn, Toiletbord, Døre, Nipsgjenstande, Senge, Lyseplader, og alt forresten, som I ser, bør tørres. Tilslut lægges de hvide Sengetepper over Sengene. Tepperne maa lægges paa aldeles stramt og ret. Man bretter Sengeteppet godt ind ved Fodenden, Hovedgjærdet og den inderste Langside af Sengen.
Fodtepperne rystes og lægges paa Gulvet foran Sengene.
Naar Frokost er spist
tages af Bordet.
Service, som har sin Plads i Buffetten, sættes ind der. Hent et stort Bret fra Kjøkkenet, sæt dette paa Anretningsbordet og aldrig paa den hvide Dug, som bare bliver smudsig deraf. Læg alt Sølvtøi sammen paa én Tallerken og alle Knive paa en anden. Saml Madresterne paa en Tallerken, sæt de øvrige Tallerkner sammen paa Brettet, ligeledes Kopperne og alt, hvad der skal ud i Kjøkkenet.
Se efter, at alt staar sikkert
paa Brettet, saa at intet kan falde ned, idet I bærer det ud. Dugen børstes med Bordbørsten, Smulerne tømmes i Affaldsbøtten i Kjøkkenet (ikke i Vedkasse eller Vask), Dugen lægges derpaa sammen saaledes:
Stil Eder paa Langsiden af Bordet, tag Dugen paa to Steder i samme Bret med høire og venstre Haand og før, den over i den anden Bret. Se efter, at Folderne kommer til at, ligge nøiagtig paa hverandre, lænk Dugen fast og glat op.
Paa denne Maade lægger man sammen mindre Duge, men ikke store; disse bør man være to om at lægge sammen, da Dugen ellers let bliver krøllet.
Fei op Smulerne paa Gulvet, læg Bordteppet paa Spisebordet, se efter, at der ikke er Kaffeflekker paa Anretningsbordet og luk op Vinduerne til Luftning. Saa maa I lukke dem efter en Stunds Forløb, naar Værelset, er godt udluftet. Vi gaar nu over til

Opvasken.

Først bør I tørre af Knivene med et Papir; de bliver da ikke saa flekkede, som ellers, naar de bliver liggende uvaskede en Stund. Til Opvasken hører:
2 Baljer,
en til at vaske op i og en til at skylle i; desuden
et gammelt Bret, en Kurv eller et Traug
til at hvælve Opvasken i,
en ren Vaskeklud til
Thetøiet, en Do. Do.. til simplere Brug,
en Stentøibørste
og rene Haandklæder.
I Opvaskningsbaljen tages lidt Sæbe eller Soda, som piskes ud i kogende Vand. I Skyllebaljen haves kun varmt rent Vand. Madresterne paa Tallerknerne og i Kopperne skylles af med lunket Vand, inden de lægges i Opvaskningsbaljen. Læg ikke formeget i Baljen ad Gangen; Stellet lider derved, det faar Sprekker og slaaes let itu paa Kanterne. Først vaskes Glastøiet; dette bliver blankest, naar man skyller det over med koldt Vand.
Derefter vaskes Sølvtøiet, som bliver mest skinnende, naar man tørrer det strax, det er skyllet og medens det er varmt.
Efter Sølvtøiet vaskes Kopperne og Tallerknerne, som skylles og, hvælves forsigtig i Trauget. Brug Stentøibørsten til Hanker og ophøiede Forsiringer.
Skift rent, varmt Vand i Skyllebaljen og vask op Vaskekluden i varmt Vand. Med den varme Klud tørrer I, inden I bruger Haandklædet, Stentøiet over. Kluden maa vrides op flere Gange og Stentøiet sættes udover paa Bænken, indtil alt er tørret op, hvorefter I raskt gnider det over med Stentøihaandklædet og rydder det sammen.
Glastøiet tørres med Glashaandklædet, Selvtøiet med Selvtøihaandklædet, Stentøiet med et simpelt Kjøkkenhaandklæde og Knivene med Knivhaandklædet. Haandklædet, som bruges i Kjøkkenet til at tørre Hænderne med, maa aldrig forvexles med de ovenfor nævnte Haandklæder.
Knivene vaskes, uden at Skafterne kommer i Vand, derefter pudses de med en
Kork,
der dyppes i Vand og pulveriseret Pudsesten. Mange bruger ogsaa Smergel. Knivene pudses over med Knivhaandklædet og I maa nøie se efter, at hver Kniv bliver ordentlig ren, der hvor Bladet og Skaftet støder sammen.
Idet I tørrer op Sølvtøiet, bør I lægge Gaflerne for sig, Theskeerne for sig og andet Sølvtøi i Orden paa Brettet og ikke i en Haug, hvorved der kommer en Mængde Striber og Rift paa Sølvtøiet. Thekanden og Kaffekanden maa vaskes hver Gang de er brugt og tørres godt indvendig. Der kan ellers blive Usmag i dem. Naar alt er vasket op, ryddes hver Ting paa Plads.
Baljer og Vaskekluder vaskes rene.
Saa et Par Ord om Kjøkkenhaandklæderne.
To Sæt om Ugen bør I kunne klare Eder med. Hæng aldrig et smudsigt Haandklæde op paa Plads, men skyl det af, vrid det op og hæng det saa op til Tørring. Saa har I det færdig til næste Opvask, Vask altid af Kjøkkenbænken efter Opvasken og
stel Lamperne.
Har man ikke en bestemt Plads i et Anretningsværelse, en Mellemgang eller et lignende Sted, hvor man kan stelle Lamperne, men maa man gjøre dette i Kjøkkenet, bør I lægge et tykt Papir, en Papplade eller en gammel Voxdug paa Bænken for det Tilfælde, at I skulde komme til at spilde lidt Petroleum. Der er ofte kommen Pctroleumssmag i Maden, fordi denne Forholdsregel ikke er tagen, Brug altid samme Plads i Kjøkkenet til at stelle Lamperne paa.

At stelle Lamper

er et Arbeide, som fordrer den største Nøiagtighed; en Stuepige kan ellers faa mange Ubehageligheder for daarligt udført Arbeide paa dette Omraade.
Uden at gaa ind paa alle de nye Indretninger til at pudse og stelle Lamper med, som nu findes Handelen, skal jeg forsøge enkelt at forklare, hvorledes man bør stelle en Lampe for at faa den til at opfylde sin Bestemmelse tilfredsstillende.
Man samler altsaa alle Husets Lamper for at kunne stelle dem samtidig. Tag forsigtig Kuplerne af og sæt hvert Glas i den til samme Lampe hørende Kuppel. De andre Lampeglas, som ikke har nogen tilsvarende Kuppel, lægges ned paa Bænken, saa resikerer man ikke, at de falder ned og slaaes istykker. Brænderen, som er sammensat af to Dele, skrues fra hverandre saaledes, at Røret med Vægen bliver staaende paa Lampen. Skru op Vægen, men ikke mere end at akkurat den forkullede haarde Skorpe stikker op. Tag en Pinde og skrab bort det forbrændte af Vægen med Pinden, stryg udover saaat ikke Vægeresterne falder ned igjennem Røret og bliver liggende paa Bunden af Beholderen i Petroleumen. Skulde dette alligevel hænde, maa Beholderen oftere tømmes og tørres indvendig med mygt Papir. Uren Petroleum lyser nemlig meget daarlig.
Med Pinden gjør man rent Vægerøret, hvilket er meget vigtigt, da Ansamling af Smuds der kan bevirke Explosion. Skru af Vægerøret og fyld Petroleum i Beholderen, men fyld den aldrig ganske fuld, da Petroleumen kan fatte Ild, idet man tænder Lampen, hvis der ikke er tilstrækkeligt Luftrum i Beholderen. Gjør dette med hver Lampe og puds tilslut Vægen med et Papir; brug ogsaa mygt Papir til at tørre Beholderen og Lampefoden med.
Vask Hænderne
og tag Lampehaandklædet forat pudse Lampeglassene. Hold Lampeglasset med Haandklædet i den venstre Haand og før Lampepudseren ind i Glasset ovenfra. Paa denne Maade gaar Glasset ikke saa let itu, idet man pudser det. Tør Støvet af Kuplerne og se efter, at Lamperne er i fuld Orden, inden I bringer dem paa Plads. Skulde det være nødvendigt at tørre Beholderne med en Klud, da gjør dette.
Ryd sammen Pudsesagerne
til Lamperne og sørg for, at Kluderne til dette Brug vaskes tilstrækkelig ofte.
Er det Stuepigens Uge eller Dag til at gjøre rent i Pigeværelset, mindes hun om at dette maa gjøres.
Udførelsen af den hele Rengjøring, som her er gjennemgaaet i et Hus med almindelig store Væreser, hvoraf tre antages at være Soveværelser, Resten Dagligstue, Spisestue og Kontor,
bør ikke have medtaget mere end 5 Timer.
Til hvert Værelse er beregnet 1/2 Time, dog er da forudsat, at Husets Damer selv besørger Vandingen af Blomsterne og Støvtørring af Nips og Smaasager.
Vi kan saaledes sige, at Klokken er 11, og I har altsaa en god Del af Formiddagen i Behold til Udførelse af andet Arbeide.
Først bør I dog bytte Dragt, saa at I kan være i Pudsen, om Visitter skulde komme. Stuepigen bør i ethvert velstelt Hus idetmindste være færdig Kl. 1/2 12. Kan hun være det tidligere, saameget des bedre.
Naar I har klædt Eder om, kan Tiden passende benyttes til Haandarbeide, f. Ex. Istandsættelser ved Møblerne, der ikke kan udføres under Rengjøringen, saasom Fastsyning af Dusker, Snorer osv.
Desuden skal jo Haandklæder og Dækketøi stoppes, Uldtøi eftersees o. s. v., og da dette i Almindelighed er Ting, som alle nethændede Stuepiger bliver anbetroet, vil enhver Husmoder sætte Pris paa, at det gjøres, uden at hun netop behøver at anmode Eder derom.
Naar Middagstiden nærmer sig, maa I tænke paa

Borddækningen.

Har Stuepigen faaet Besked om, at der kommer en eller anden tilfældig Gjæst til Middag, er det hendes
Pligt at underrette Kokkepigen om dette
ligesom Kokkepigen har at sige til Stuepigen, hvad der skal serveres til Middagen, forat Stuepigen kan sætte ind i Varmeoven de Fade og Tallerkner, som tiltrænges.
Har I nogen Øvelse, bør I kunne dække Bordet paa et Kvarter, naar der ikke skal dækkes til flere end 6 Personer. Dækningen maa foregaa i betimelig Tid, at I ikke i sidste Øieblik løber forstyrrede omkring for at bringe Bordet iorden.
Skal der lægges Skiver i Bordet, bør I faa en eller anden til at hjælpe Eder med at trække Bordet ud.
Dugen lægges paa, saaledes som forklaret ved Frokostdækningen. Undersøg om der bruges Dæktallerken - det vil sige en kold Tallerken, ovenpaa hvilken den varme Tallerken sættes.
Ved hver Couvert lægges der Spiseske, Gaffel, Kniv. Desuden Dessertske eller Dessertgaffel, hvis man har Brug for dem ved Middagen. Til Fisk bruger mange to Gafler istedetfor Gaffel og Kniv. Erkyndige Eder derfor om Sædvanen i saa Henseende, at I slipper at gjøre Forandringer, efterat Herskabet er gaaet tilbords.
Midt paa Bordet sættes Opsatsen; se efter at alle Ingredienser, som hører til den er for Haanden, f. Exempel: nyreven Sennep. Et større Saltkar sættes ovenfor og et nedenfor Opsatsen. Det gaar ogsaa an at sætte et mindre, Saltkar særskilt ved hver Couvert. Ved Husherrens Plads tilhøire indenfor Tallerkenen sættes en Flaskebrikke; Korketrækker lægges ved Siden af. Til afkogt Torsk, Skinke og Oksesteg bruges nyreven Sennep
Til alslags Melkegrød
bruges Sukker og Kanel,
til Risgrød ogsaa hos mange Smør. Til Melkegrød, hører der et Par Kopper ved hver Couvert til Melk eller Saft. Foran Fruens Plads lægges en Brikke af Træ eller flettet Straa til at sætte de varme Fade paa. Det er muligt, at flere saadanne Brikker bruges paa Bordet. I bør isaafald faa anvist Pladsen, hvor de skal lægges.
Tilhøire for Fruens Plads lægges alle de Skeer, Gafler, Fiskespade og Sauceskeer, som skal bruges ved Serveringen. Disse kan ogsaa lægges paa Anretningsbordet.
Suppetallerknerne, som man sjelden bruger at varme, sættes samlede foran Fruens Plads, Suppeøsenlægges ved Siden af. Skal Stuepigen øse op, da sættes Tallerkner og Øse paa Anretningsbordet.
Friskt Vand paa Karaflen og
Brød, der skjæres i halve Stykker, sættes ind, lige for Middagen.
Er Spisetiden inde og alt er færdigt baade i Kjøkkenet og Spisestuen, vasker I Hænderne, sætter den hvide Brus paa Haaret og tager rent Opvartningsforklæde paa.
Stuepigen underretter saa Fruen om, at "Middagen er færdig". Hvis I faar Besked om, at I kan servere, underretter I Kokkepigen derom. Hun øser op Suppen, som I bringer ind, hvorefter I lukker Døren til Spisestuen op og siger: "Værsgod", eller "Maden er færdig, Frue!" Skal I øse op Suppen, kan I begynde dermed øieblikkelig alle har sat sig tilbords. Øser Fruen derimod op selv, stiller I Eder paa hendes venstre Side og tager imod hver Tallerken, som I bringer rundt, efterhvert som der øses op.
Læg Merke til, at Fruen ikke øser Tallerknen ganske fuld; heller ikke spilder hun paa Tallerkenkanten.
Tallerknen bydes fra venstre Side saaledes, at den Opvartende med Lethed kan tage Tallerknen med høire Haand.
Tallerknen holder I paa den flade venstre Haand med Servietten under.
I maa aldrig holde en Tallerken eller et Fad i Kanten, saaledes at man ser Tommelfingeren paa Overkanten af Fadet.
Idet I sætter Tallerknerne rundt, behøver I ikke at sige "Værsgod" til hver enkelt Person; I byder stiltiende frem; kun i det Tilfælde, at en eller anden ikke er opmerksom paa, at der blir budt frem, kan I ved et "Værsgod" henlede Opmerksomheden derpaa. Ofte er det forøvrigt Stuepigens egen Skyld, naar det ikke opfattes, at man bliver buden noget, idet en Stuepige kan komme til at byde forkjert - -fra høire istedetfor fra venstre Side - - eller ogsaa saa langt bag Vedkommende, at denne ikke kan se den Opvartende. Derfor maa I være opmerksom paa, at den Maade I byder paa, er bekvem for dem, I varter op.
Som i alt andet, gjælder det her
at Øvelse gjør Mester.
Byder I Suppe for anden Gang, siger I: "En Tallerken Suppe til?" Vedkommende svarer da: "ja, tak", eller "nei tak", alt eftersom han eller hun har Lyst. I begge Tilfælde tages Tallerknen bort fra høire Side.
Er første Ret spist - det er forresten slet ikke sagt, at det altid er Suppe - tages Terrinen eller Fadene ud. Naar I gaar ind fra Kjøkkenet igjen, bringer I med de flade Tallerkner, som maa være rigtig varme,
og sætter dem paa Anretningsbordet.
Derefter tages Tallerknerne efter første Ret bort og sættes paa et mindre Bret, hvor der er Plads til to Tallerkner. Lad Brettet, hvile paa den flade venstre Haand og Haandledet.
Hvor stygt er det ikke at se en Pige komme bærende ind et Bret, støttet ind mod hendes venstre Side!
Fra høire Side af den Person, I varter op, og
med høire Haand, tages Tallerknerne bort. De to første Tallerkner sættes Side om Side paa Brettet. Paa den ene Tallerken samles alle Skeer, Gaffer og Knive. Læg Knivene paa den Side af Tallerknen, saa de ikke skraber op Sølvtøiet.
Ovenpaa den anden Tallerken sætter I de øvrige brugte Tallerkner, der saa bringes ud i Kjøkkenet.
Naar anden Ret bringes ind, maa I se efter, at Fadene er tørret godt af baade paa Kanterne og paa Undersiden, saa at Fingre og Dug ikke tilsmudses.
Er Fadene til anden Ret ikke større end, at I kan sætte baade Kjødretten, Potetsfadet og Sauceterrinen paa et stort Bret og bringe alt ind paa en Gang, kan I gjøre dette.
I bør nemlig forsøge ikke at gaa mere, end høist nødvendigt ud og ind i Dørene. Skal I derimod bringe ind en Steg, der skal skjæres for, da tag denne ind først. Sæt idetsamme I er inde i Spisestuen de flade Tallerkner rundt og gaa derefter ud efter Forskjærfad, Poteter og Sauce.
Serveres der Grønsager, da bør disse bringes ind samtidig med Hovedretten.
Varme Grønsager serveres paa varme Asjetter
og kolde Grønsager paa kolde.
Fadene sættes paa Anretningsbordet, naar de er bragt ind fra Kjøkkenet og Laagene tages af. Skeer og Gafler lægges paa hvert Fad.
I begynder med at servere Poteterne, der sendes rundt af den, for hvem der først er serveret. Fadet med Kjødretten holder I paa den flade venstre Haand og Sauceterrinen med den høire. Terrinen maa I holde i Kanten, da I vil have vanskeligt for at balancere begge Ting paa Eders flade Hænder.
I byder Kjød og Sauce Bordet rundt og sender derefter Grønsagerne omkring.
Det gjælder at være meget opmerksom under Opvartningen, passe paa, at Fadene er fyldt og at de tørres af, inden de bydes rundt. Se ogsaa efter, at der er Brød i Brødbakken og Vand paa Karaflen.
Det er en stor Behagelighed ved Bordet, naar Stuepigen forstaar at varte op net og stilfærdigt med den Opmærksomhed, som er nødvendig, forat hver hver enkelt af de Spisende kan indtage sit Maaltid i Ro, uden at uleiliges med at søge efter eller vente paa, hvad man behøver. Staar der Pickles og Syltetøi paa Bordet, maa I ikke glemme at sende dette rundt til Kjødretten.
Ofte dækkes der til Syltetøiet med en liden Asjet; denne sættes tilhøire for Vandglasset indenfor Tallerknen.
Er anden Ret spist, bringer I først ud Fadene og tilslut Tallerknerne og Asjetterne til Grønsagerne. Desuden tager I væk Ølglassene, Pickleskrukken, Træbrikkerne og alt efter anden Ret undtagen Opsats og Vandkaraffel.
I de fleste Hjem er Middagen færdig med de to Retter. En Dessert er dog ikke ualmindelig, og vi kan forudsætte, at en saadan serveres. Fra hver Couvert børstes Smulerne bort og Desserttallerknerne sættes rundt. Ved Anretningen af Desserten iagttages hvad der er nævnt angaaende Serveringen af første og anden Ret.
I lalmindelighed pleier Stuepigen ikke at være tilstede ved Desserten. I bør derfor selv kunne gaa til Eders Middagsbord, hvis I ikke har spist Herskabets Middag og være faerdig med dette, naar Herskabet reiser sig fra Bordet.
Naar Kaffen skal serveres, sættes Kopper, Flødemugge, Sukkerkop og Kaffekande paa et Bret og bringes ind. Forsaavidt det ønskes, af Stuepigen skjænker Kaffen, bringes det i Erindring,
at Kopperne kun skjænkes halv fulde.
Saa har I at dække af Bordet og gaa igang med Opvasken. Herom er tilstrækkelig sagt ved Omtalen af Frokostbordets Afdækning.
Naar I er færdige med Opvasken, har taget ud Kaffebrettet og vasket op Kopperne, kommer Spørgsmaalet om, paa hvilken Maade Eftermiddagen hensigtsmæssigst kan anvendes.
Først har vi Haandarbeide. Saa kan der være Indkjøb at gjøre. Husk paa, at alle Ærinder, hvorom I har faaet Besked, udføres og mest mulig samtidigt. Megen Tid kan spares, naar man bruger sin Hukommelse. Overhovedet skal man ikke bruge to Vendinger til, hvad man kan gjøre i én.
Naar Mørket falder paa, skal Lamperne tændes. Skru dem ikke for høit op eller for lavt ned, saa, de kommer, til at ose. Rullegardinerne trækkes ned, med, Forsigtighed, at ikke Gardinerne og Blomsterne ødelægges.
Glem ikke at tænde Lampen i Entréen.
Mandag Eftermiddag pleier at være Pigernes Dag til at sy for sig selv.
Fredag og Lørdag Eftermiddag anvendes gjerne til Pudsning af Vinduer, Dørskilter, Sølvtøj og Messingtøi. Vi skal nærmere komme tilbage hertil ved den ugentlige Rengjøring.
Aftensbordet dækkes, naar Spisetiden nærmer sig. Der er ikke stor Forskjel paa Dækningen af Bordet til dette Maaltid og de to andre, der allerede er omtalt.
Dækningen afhænger naturligvis af, hvor rigt Bordet skal besættes med Retter. I bør forhøre Eder, om der drikkes Øl eller Vin til Aftens, forat Glasserne, der skal bruges, kan blive sat paa Bordet, idet I dækker det.
Serveres der varm Mad, maa I have varme Talerkner i Beredskab. For hver Ret skiftes nye varme Tallerkner, men det er ikke altid Sædvane at skifte Gaffel og Kniv.
Naar I skifter Tallerkner og skal bibeholde de samme Sæt Knive, kan I skifte paa følgende Maade:
De nye varme Tallerkner staar paa Anretningsbordet; tag én af disse, gaa hen til den Første, I skal skifte Tallerken for, læg Vedkommendes Gaffel og Kniv paa den rene Tallerken, tag den brugte Tallerken bort fra høire Side med høire Haand og sæt den rene Tallerken med venstre Haand og fra venstre Side paa Bordet. Sæt den brugte Tallerken paa Anretningsbordet. Er der dækket med Dæktallerken, tages denne bort sammen med Tallerknen efter den sidste varme Ret.
Kolde Tallerkner sættes rundt til Brug ved Serveringen af Bordets kolde Retter; Knive skiftes da altid.
Nu serveres The, som skjænkes op i varme Kopper og bydes rundt som ved Frokosten. Send ogsaa Fløde og Sukker om til Theen, eller server det paa Brettet sammen med Theen.
Ost og Kjæx sendes rundt ved Slutningen af Maaltidet.
Naar alle har spist og gaar fra Bordet, lukker Stuepigen op Døren til Stuen. Paany har vi nu Bordafdækning og Opvask, men herom er tidligere givet tilstrækkelig Forklaring ved Frokostafdækningen. I mange Huse er det Skik og Brug, at Spisestuen gjøres ren om Aftenen. Dette sker af flere Hensyn, blandt andet fordi Husets Frue ønsker at undgaa Hastværksarbeide om Morgenen, da der jo er meget at bestille, og fordi Herskabet vil have Ro i Morgentimerne. Ligger Spisestuen ved Siden af Soveværelset, trænger jo Støien let derind.
Af samme Grund anbringes ogsaa om Aftenen Thetøiet paa Anretningsbordet.
Man bør lægge et Haandklæde over Kopperne, saa der ikke kommer Støv i dem.
Den følgende Morgen har I saa kun at lægge i Ovnen, dække Bordet og tørre Støv.
Istandsættelse af Soveværelserne før Sengetid maa finde Sted saa betids, at alt er iorden, naar enhver skal gaa tilsengs. Skal Værelserne opvarmes, maa I altsaa sørge for Ilægning af Ovnene. Friskt Vand sættes ind baade i Karafler og i Vandmugger. Fyrstikkerne sættes paa en bestemt Plads ved Lysepladen. Sengeteppet tages af Sengene og lægges i de samme Folder, som de er lagt i første Gang. Tepperne eller Overdynen bredes tilbage mod Fodenden af Sengen; glat paa Dynerne og Puderne, at Sengen ser ordentlig ud.
Tøflerne sættes foran Sengen. Dersom Vinduerne staar oppe helt indtil Sengetid i Soveværelserne, maa I huske paa at lukke dem og trække Rullegardinerne ned. Forinden I gaar tilsengs maa I laase af Døre samt Buffet og Skabe, som I har Ansvar for, og bringe Nøglerne paa sin bestemte Plads. Det viser Høflighed hos Pigerne i et Hus at sige Godnat til Herskabet og at de, forinden de gaar op paa sit Værelse, forhører sig, om der er noget, man ønsker, inden de gaar til Ro. Lamperne i Entréen og paa Gangene slukkes.
Og saa skulde Dagen være tilende.

IV.

Det ugentlige Arbeide.

Med Benævnelsen "Det ugentlige Arbeide" betegnes den mere nøiagtige og indgaaende Rengjøring, som bør foregaa i et Hus hver Uge.
Det er Fredag og Lørdag, at dette Arbeide foretages. I bør gjøre rent i Soveværelserne, Kontoret og Spisestuen om Fredagen. Saa har I Dagligværelserne, Entréen og al Pudsning om Lørdagen.
I Spisestuen maa Døre og Panelinger vaskes. Til dette bruges lidt svagt lunket Sæbevand. Idetheletaget maa der ikke bruges for varmt Vand paa ferniseret Træværk; det slides nemlig da formeget.
I maa vaske med en Uldklud og tørre efter med en tør, blød Klud, saa Dørene, Vinduskarmerne og Panelingerne bliver blanke. Buffet og Skabe gnides godt over, saa at Flekker kommer bort; er det nødvendigt at bruge lidt koldt Vand for at faa bort Flekkerne, saa gjør det; men Møblerne maa da gnides godt med en tør Klud eller e t Skind, saa de bliver blanke.
Stolene og Spisebordet maa ogsaa undergaa et nøiagtigt Eftersyn.
Hvis der er Teppe paa Gulvet, er det1angt fordelagtigere at tørre dette over med en vaad Klud end at feie det.
Fremgangsmaaden hermed er følgende:
Bøtten med koldt Vand sættes paa en Voxdug eller et gammelt Teppe. Læg Eder paa Knæ, stil Bøtten tæt ved Siden af Eder, vrid Kluden op, saa den bliver saa tør som muligt, begynd at tørre Teppet paa den Maade, at I fører Støv og Smuds indimod Eder langsefter Vævningen i Teppet. Tag ikke for store Stykker ad Gangen. Skyl ogsaa Kluden ofte op. Brug ikke det samme Vand forlænge. Dersom I tørrer Teppet tversover Vævningen, spruter Støv og Rusk udover, og der er liden Nytte i at tørre Teppet paa den Maade.
Er Kakkelovnen skjoldet eller ikke rigtig blank, maa den pudses over paa de Steder, hvor I ser, det er nødvendigt.
Speil og Billeder paa Væggene maa pudses over.
Lysekronen støves med en Fjerkost. Ret paa Lysene, om de staar skjæve.
De hvide Gardiner rystes let, saaat Støvet kommer af dem; men gjør
det med Forsigtighed, saa Draperingerne ikke kommer i Uorden og Gardinerne ikke rives itu.
Hængelampens Kjæder og Forsiringer tørres for Støv. Lampehatten vaskes ren. Efterat Rengjøringen af Spisestuen nu er gjennemgaaet, anser jeg det for overflødigt at gjøre den ugentlige Rengjoning i de øvrige Værelser til Gjenstand for nærmere Omtale.
Der findes imidlertid i Dagligværelserne Møbler, som ikke haves i Spisestuen, og som jeg derfor skal nævne. Saaledes har vi fine Broderier og broderede Puder; de maa lægges tilside, at de ikke skal blive smudsige under Rengjøringen. Saa er der Bordtepper og smaa Gulvtepper, der i godt Veir maa hænges ud til Luftning.
Skamler bringes ogsaa ud i Gaardsrummet og bankes.
Blomsterne vandes, Bladene tørres forsigtig med en Svamp. Dette er et vigtigt Arbeide, og dersom I er aldeles uden Erfaring i Blornsterstellet bør I bede om Undervisning i Arbeidet. Planter med lodne Blade tørres ikke, men blæs forsigtig Støvet af dem og vogt Eder for at røre ved Bladene. Imidlertid maa jeg henvise Eder til en Gartnerbog, om I vil sætte Eder grundig ind i Blomsternes Stel. Visne Blade tages naturligvis bort, Jorden paa Overfladen i Potten løsnes med en liden Blomsterspade; Potterne, Skaalerne og tilslut Stativerne vaskes.
En grundig Rengjøring trænges til Dørene, Vindueskarmene, Panelingeme og Gulvteppet; dette er forøvrigt nærmere omtalt, da vi opholdt os ved Spisestuen. Benyt Gardintrappen, saa I kan faa børstet Støvet af Portiérerne øverst oppe ved Taget og fjernet Støv fra Portiérstokkene og Gardinziraterne. I Soveværelset bør I til Vaskning af Servantstellet bruge Soda; i enkelte Huse vaskes det istedet ligesom ogsaa Spyttebakkerne med Karbolvand, én Gang om Ugen. Vandkaraflerné bringes ud i Kjøkkenet, og blir staaende der udover Formiddagen, fyldte med Sodavand.
Saa har vi Pudsning af Metal- og Messinggjenstande, Heraf findes der som oftest flere faststaaende Ting, som altsaa maa pudses paa Stedet, f. Ex. Entreskilte, Dørlaase, Messingknapper- og Stænger foran Kaminen osv.
Læg et gammelt Tæppe eller en Avis paa Gulvet, saa det ikke tilsmudses af Pudsepulver. Alle flytbare Ting tages ud i Kjøkkenet og pudses der.
Løse Gulvtepper i Entréen samt Dørmatterne bringes ud i Gaardsrummet og bankes.
Det er neppe nødvendigt ved hver ugentlig Rengjering at tage Tepperne i Trapperne ud og banke dern; dette vilde desuden blive altfor vidtløftigt, naar de er fæstet ved Messingstænger, som de pleier at være. Stængerne derimod maa pudses hver Uge.
Pudsning af Vinduerne maa I ikke glemme ved Ugerengjøringen.
Imidlertid - hvor grundig nu den ugentlige Rengjøring end kan være, saa maa det daglige Arbeide ikke forsømmes for den.
Saaledes maa I ikke midt i Travlheden glemme den Opvartning, Herskabet behøver om Morgenen eller at Bordet dækkes i betids til de forskjellige Maaltider.

V.

Pudsning af Metal etc.

Ved Pudsning af Metal iagttages, at der anvendes forskjellige Pudsemidler for de forskjellige Metalsorter.
Daglig brugt Sølvtøi behøver I kun at vaske hver Uge i stærkt Sæbevand, hvori nogle Draaber Salmiak. I skyller det over i koghedt Vand og tørrer det med Sølvtøihaandklædet, medens Sølvtøiet endnu er varmt. Er der Flekker paa det efter Æg eller Ludefisk, maa I pudse med Sølvtøisæbe.
I tager da en Lærredsklud, dypper den i Vand og gnider den mod Sæben. Sølvtøiet pudses saa med Kluden, indtil Flekkerne gaar bort. Efterpaa vaskes det i Sæbevand, skylles, tørres op og tilslut gnides det over med et Skind. Se nøie efter, at Gaflerne bliver blanke mellem Tænderne.
Gjenstande af Nikkel kan behandles som Sølvtøiet.
Derimod maa Pletgjenstande pudses med Sølvtøisæbe én Gang ugentlig. Efter Pudsningen behandles de som Sølvtøiet.
Naar I pudser Kaffekander, Thekander samt Vandkjedler og vasker disse over efter Pudsningen, maa I tørre dem godt indvendig.
I Opsatsen maa Ediksflaskerne, Peberbøsserne etc. altid være blanke og klare i Glasset; det opnaaes ved at lægge dem i lunkent Sodavand. Naar de er blevne ganske klare, tørres de i Stegeovnen; men pas paa, at de ikke springer itu. I maa ikke fylde Peber paa Bøsserne, før de er ganske tørre.
Saltkarene vaskes, Saltet tømmer I paa en Tallerken og gnider det godt ud med en Kniv, hvis der er Klumper i det. Fyld det derpaa i Saltkarene.
Bretter af Plet pudses med Sølvtøisæbe. Sorte lakerede, japanesiske Bretter vaskes med koldt Vand, hvis der er FIekker paa dem; ellers gnides de kun med en Lærredklud.
Sorte lakerede Blikbrettet vaskes med.koldt Vand, tørres med et Haandklæde og gnides rned en Uldklud der er dyppet i lidt Madolje.
Alle Bretter maa vaskes rene paa Undersiden.
Kobber og Messingtøi kan pudses paa forskjellig Maade efter de Pudsemidler, der anvendes.
Er Messingtøiet smudsigt, maa det først vaskes rent i stærkt Sæbevand. Mest anvendt til Pudsning af Messingæ og Kobbertoi er Pudsevand med Stearinolje og Wienerkalk, eller Pudsepomade.
Pudsevand bruges kun, naar Gjenstandene er meget flekkede. Det smøres paa med en Lærredsklud. Gnid ind alle de Gjenstande, som trænger Pudsevand, paa én Gang. Stearinoljen gnides derefter paa med en Uldklud, og saa begynder den egentlige Pudsning. En Lærredsklud dyppes i Wienerkalk, og med denne gnider I Kobber- og Messingtøiet, indtil det bliver skinnende blankt. Kobber- og Messingtøi bliver særlig pent, naar det gnides med mygt Papir. Hold den Gjenstand, I pudser, med en Klud eller et Papir i venstre Haand, saa ikke Fingrene sætter stygge Merker.
Bruger I Pudsepomade, gnides først samtlige Gjenstande, som trænger Pudsning, ind med Pomaden. De har godt at at staa lidt, før I begynder at pudse blankt. Blankpudsningen sker med en Lærredsklud eller et mygt Papir. Den gaar lettest for sig, naar I staar i Nærheden af Ilden. Hvad enten I benytter det ene eller det andet Pudsemiddel, maa I se efter, at der ikke ligger Pulver og Pomade igjen i Sprækker eller Furer paa Messingtøiet; fjern det med en Haarnaal. I maa ogsaa undersøge, om der skulde være kommet Pulver ind i Kanderne og Muggerne; thi derved kan jo Indholdet, naar det skal serveres, vise sig udskjæmt.
Staalvarer pudses med Smergel og Olje eller Staalpapir.
Vinduerne pudses ialmindelighed med koldt Vand og semsket Skind. Er Vinduerne meget smudsige, kan I for at spare paa Skindet først vaske dem over med en Linklud. Det gjælder at faa Hjørnerne godt rene og at Vindusglasget ikke bliver skjoldet. Det nytter aldrig at pudse Vinduer, naar Solen skinner paa dern; de bliver da altid "flammede". Om Vinteren bør I pudse Vinduerne med lidt Brændevin, blandet med Vand, ellers fryser Kluden fast paa Ruden. Efterat Vinduerne er færdige, bør I pudse Speilene i samme Værelse.
Lignende Fremgangsmaade som ved Vinduspudsningen. Specielt naar I behandler Speil, gjælder det at være varsom; tryk ikke for stærkt paa. Speil taaler nemlig som oftest mindre end Vindusglas. Dækketøiet, som er brugt i Ugens Løb, bringes i Smudskisten.

Mangesteds pleier Husmoderen hver Lørdag at dele ud rent Tøi fra Linskabet, og det er en god gammel Skik. Hvilken Hygge kan der ikke ligge i Lørdagsaftenerne! Familien samles da efter Ugens Arbeide om det smukt dækkede Aftensbord.
Den snehvide Dug, det skinnende Metal og Glas fortæller om den aarvaagne Husmoder og Pigernes Dygtighed og Omhu! Den mandlige Del af Huset vil nok paa en eller anden Maade lægge for Dagen den Følelse af Velbehag og Hygge, som det velstelte og velordnede Service sammen med Husets øvrige Properhed indgyder.
Det er just den gjennemførte Orden og Velstelthed, der gjør Hjemmet til det koselige Sted, det skal og bør være: den lune Arne, hvor Børnene modtager sine første Indtryk af kjærlig Omhu og Paapasselighed i de mindste Ting. Den opvoxende Slægt indgives her Fasthed i Begreberne om, hvad der kræves for at skabe et Hjem. En Husmoder - og særlig da en Husmoder i en større Familie, hvis Gjøremaal og Pligter er saa mange - vil uden villig og omtænksom Hjælp fra Pigernes Side have let for at gaa træt. Pigerne og vel fremforalt Stuepigen har stor Andel i den Hygge - eller Mangel derpaa. - som man møder i et Hjem.
Men derfor har hun ogsaa sin Del af Æren, naar Hjemmet er blevet, som det bør være, og da bør vi heller ikke glemme at yde hende den Anerkjendelse og Tak, som hun har gjort sig fortjent til.

VI.

Børstning af Tøi og Pudsning af Skotøi.

Den daglige Børstning af Tøi sker paa den Maade, at Tøiet hænges op paa en Knag og saa børstes. Men skal det sees godt efter, maa I lægge det paa et renvasket Bord og da med en Tøilap at samme Farve som Klæderne fjerne Flekkerne.
Af sort Tøi tages Flekker ved Hjælp af Salmiakspiritus, opblandet med Vand, omtrent 1 Theske til ½ Liter Vand. Undertiden kan koldt Vand være Middel godt nok til at faa Flekkerne bort baade paa lyst og mørkt Tøi. Lyse Stoffe baade af Uld og Silke kan befries for Fedtflekker med renset Spiritus, Benzin, Potetesmel eller gammelt Franskbrød eller bare ved at gnide med en Tøilap indtil Flekken bliver varm; den svinder da bort.
Har man vasket Flekker væk med Vand, kan det hænde, at der bliver Ringe efter Vandet. Men disse gaar ofte bort bare ved at gnide paa dem. Lykkes det ikke paa den Maade kan man forsøge med lidt Potetesmel. Malerflekker tages bort, naar de ikke er for gamle, med Terpentin eller Benzin.
Endskjønt dette ikke hører med under dette Kapitel, vil jeg bringe i Erindring: Mangler Tøiet Hæmper, Knapper eller trænger det Istandsættelse, som ikke tager for lang Tid, maa I sørge herfor samtidig med Børstningen. Selskabsdragter maa altid nøie eftersees, naar de har været benyttet. Alt Tøi lider ved at hænge ubørstet.
Silkekjoler rystes, saa Støvet kommer godt af dem. Slæbet paa Kjolerne tørres baade ind- og udvendig med et gammelt Haandklæde.
Fløilskjoler rystes godt og børstes med et Stykke gammelt Silketøi.
Det er meget vansktligt at tage Flekker ef Fløil, saa man maa udvise den største Forsigtighed og fremforalt ikke gnide haardt. Flekker efter søde Sager tages bort med Vand; efter Fedt ved at sætte et varmt Strygejern paa Kant, fugte Flekken paa Vrangen og saa føre Stedet, hvor Flekken sad, med Vrangsiden henover Jernet. I maa altid se efter, at Loen ikke ligger fladt nede, før I foretager Dampningen med Jernet. For at faa Loen op, kan I forsigtig børste Flekken med en Fløilsbørste.
En slig Børste er betrukket med Plusch, og ikke indsat med Bust, som andre Børster.
Herretøi maa ogsaa rystes, for det børstes. Idetheletaget har det meget at sige for Bevarelsen af alle Slags Klæder, at de bliver godt rystet, inden de børstes. Puncheflekker paa fine, sorte Herreklæder tages bort med koldt Vand.
Flekken vaskes godt af, inden man gnider den tør.
Stearinflekker tages lettest bort, naar man fugter med Vand paa Vrangen og derefter forsigtig løsner Flekken med en Kniv. Derefter dyppes en fin Lærredsklud i Vand; man lader den være meget vaad.
I Kluden lægges en Glo og med denne farer man let over Stearinflekken flere Gange. Kluden maa ikke blive tør, da det er Dampen, som skal fjerne Flekken. Skotøiet behandles paa forskjellig Maade, alt efter dets Kvalitet.

Skotøi, som bruges paa Gaden og derfor ofte kan være sølet, maa gjøres rent for alt Smuds, inden I smører Skosværten paa det. Det er ogsaa bra engang imellem at vaske af den gamle Sværte paa Skotøiet; holder man paa at smøre det ene Lag Sværte udenpaa det andet, vil den tilslut ødelægge Skindet.
Skosværten røres ud med lidt Vand i en Skaal, hvis den ikke er i Æske; den kjøbes nemlig baade pakkevis og æskevis. Med en liden Børste med Skaft eller en Harefod smøres Sværten over Skotøiet.
Overlæderet maa besmøres overalt; undlader I det i længere Tid, vil Skindet faa et rødligt Skjær. For at Støvlerne skal blive rigtig blanke, maa de pudses øieblikkelig Sværten er smurt paa.
Ved Pudsningen bruges to Børster: én saalænge Skotøiet endnu er fugtigt og en anden til Tørpudsningen, der skat gjøre Skotøiet blankt. Lakeret Skotøi smøres kun med Olje. Hælene og Saalens Kanter smøres med flydende Sværte.
Skotøi af fint Handskeskind, Gjedeskind pudses ikke. Saalænge det er ganske nyt, tørres det kun over med en Uldklud, Hælene og Saalerne sværtes med opløst fin Skotøisværte, som kjøbes paa Flasker. Det er først senere, naar Skindet begynder at antage en blaalig Farve, I maa smere hele Støvlen over med Sværten.
Engang imellem maa Skotøi, der smøres med opløst Sværte, gnides ind med lidt Olje paa en Bomuldsdot eller Uldklud.
Begsømsko og Fedlædersstøvler vaskes rene, tørres derefter ved at hensættes i nogen Afstand fra Ovnen; stil dem aldrig tæt indtil denne, thi derved skrumper Skindet ind. I Naar Støvlerne er tørre, mygnes de ved at bøie Læderet frem og tilbage.
Har man ikke præpareret Smørelse i Æsker til at gnide dem ind med, kan man bruge Fleskefedt.
Fine Balsko af Silketøi tørres først over med en Linklud. Flekker kan tages bort ved Franskbrød, Thalkum (et Slags Pulver, der kjøbes paa Apotheket), Spiritus eller Benzin. Under Anvendelsen af Benzin maa I ikke komme i Nærheden af bart Lys. Benzinen fænger nemlig meget let Ild.

Naar I hænger bort Tøi i Klædeskamret, maa I se efter, at Tøiet hænger slig, at det ikke bliver krøllet. Klædeshængere, der stikkes ud gjennem begge Ærmer, er meget at anbefale. I Dametøi findes sædvanlig to Stropper; ialfald bevarer det Tøiet meget, at det hænger udspilet paa to Knagger, naar Klædeshænger ikke anvendes. Selskabstøi og lignende Tøi, som bevares i Kister, maa altid lægges glat ned og ikke foldes sammen mere end høist nødvendigt. Hvad enten Tøiet hænges op eller lægges ned i Kister, bør I brede over det et Lagen eller Varetræk til Beskyttelse mod Støv.

VII.

Storrengjøring

foregaar gjerne Vaar og Høst, Man vælger ialmindelighed April Maaned til Hovedrengjøring om Vaaren og Oktober Maaned om Høsten. Man begynder ialmindelighed Rengjøringen om Vaaren saa betids, at Huset er i Orden til Paaskehøitiden og om Høsten før det blir for koldt.
Kan man om Vaaren slutte med Kakkelovnsilægning før Rengjøringen, bør Feieren budsendes, at Ovnene og Piberne kan blive feiet og være færdige til næste Gang, de skal bruges. Pas paa, at Trækhullerne er skruet igjen, at Soden ikke skal trænge ind i Værelset under Feiningen.
Man begynder Storrengjøringen i de Værelser, som bruges mindst og rydder allerførst ud alle Nipsgjenstande, Bøger, Dekorationsfigurer, Kandelabere, Vaser og andre lignende Ting, som let kan ødelægges eller er iveien, naar man skal flytte de større Møbler. I store Byer er man ikke altid saa heldig at have en Gaardsplads, hvor man kan bringe de polstrede Møbler ud for at faa dem grundig bankede. Men de fleste har vel en Veranda, stor Trappegang eller et Rum idetmindste, hvor Bankningen eller Børstningen af Møblerne kan foregaa.
Alle store tunge Møbler saasom Skabe, Boghylder, gammeldagse Chatols o. lign., som vanskeligt kan flyttes ud af Værelset, klædes ind med Varetræk, saa Støvet ikke lægger sig fast i dem. Det samme maa gjøres med Speile og Malerier, som det er for besværligt eller resikabelt at flytte fra deres Pladse.
Prismerne tages af Lysekroner, der løftes ned og bringes ud til Rengjøring. Billeder, Malerier og Dekorationer paa, Væggene tages ned. Ligesaa Portierer og Gardiner; Gardinerne rystes strax og lægges i Smudskisten, for senere at vaskes.
Portiererne rystes og hænges i godt Veir paa Snorer ude i fri Luft. Hæng dem langsefter, saa de ikke kommer i Berøring med Jorden og fæst dem til Snoren med et par Klædesklemmer, saa De ikke blæser ned.
Bordtepper og Fodtepper behandles paa samme Maade som Portiererne. Store Gulvtepper, der er fastspigrede til Gulvet, løses, rulles sammen fra begge Sider og lægges foreløbig tilside, indtil Rengjøringen er over og man da har bedre Tid til at foretage Bankning og Luftning af dem, hvilket helst bør gjentages flere Dage itræk.
Naar saaledes alle flytbare Ting er bragt ud, kan Rengjøringen begynde.
Først pudses Kakkelovnen, og Asken tages ud af den. Er Ovnen af Jern, pudses den med støvfri Sværte, der røres ud i lidt Brændevin. Den opløste Sværte smøres paa Ovnen med en Klud, hvorefter Ovnen pudses blank med en Ovnsbørste. I maa gaa den mange Gange over, at den bliver skinnende sort, ligesom I ikke maa glemme at pudse Kakkelovnsrøret og Etagerne indvendig, dersom der er Etageovn i Værelset.
Messinghaandtag pudses som før nævnt med Pudsepomade eller lignende Pudsesager, og de hvide Porcelainshaandtag paa Ovnsdørene gnides med en vaad Klud. Staalovne, som er de vanskeligste at holde pene, poleres med Sandpapir. I maa kun polere én Vei, forat Striberne efter Poleringen ikke skal komme til at gaa paa Kryds og Tvers. Det et et drøit Stykke Arbeide at polere en Staalovn, og det tager, sin gode Tid, men saa har man ogsaa til Gjængjæld den Fornøielse at have en Ovn, der pryder et Væresle.
Porcelænsovne vaskes med Sæbevand og gnides tørre med Haandklæde. Broncehylstre, som er anbragt udenpaa den egentlige Kakkelovn, tørres i alle Forsiringer med en Klud, der er dyppet i lidt Petroleum.

Saa kommer vi til Vaskning eller Tørring af Tag og Vægge, hvorunder man bruger Stillads eller Gardintrappe. Disse er tunge at flytte. Vogt Eder derfor for at skrabe op Gulvet. Bedst var det at lægge nogle gamle Tæpper under.
Løft Stilladset eller Trappen op fra Gulvet, naar de skal flyttes; I maa ikke trække eller skyve.
Kun naar Taget er malet, kan det Vaskes. I pisker Sæbe ud i varmt Vand og bruger lyse Uldkluder til at vaske med. Der maa være meget Sæbe i Vandet og Kluden maa vrides godt op for hver Gang den dyppes i Bøtten. Vandet maa heller ikke blive for koldt. Det er muligt, af der maa smøres Sæbe paa Kluden, hvis Taget er meget smudsigt. I vrider da Kluden saa tør som muligt, smører meget Sæbe paa den, og vasker saa med den. Taget bliver da pent og blankt. Efterhvert som I har færdigvasket et Stykke af Taget, maa I tørre det tørt med tørre Uldklude.
Naar I vasker Rosetten i Taget, maa i bruge bløde Børster og Malerkoster forat komme godt ind mellem Snirklerne og Bladene. Hvidtede Tage kan ikke vaskes. Er der malede Vægge eller Vasketapet i Værelset, vaskes disse paa samme Maade som Taget. Er derimod Væggene betrukne med almindeligt Tapet, tørres de over med rene hvide Kluder. Under Vaskningen af Taget maa I være forsigtige for ikke at sprute Vand paa Væggene Vægge, som er betrukne med Tøistof som Statin eller Silketøi, tørres let over med hvide Klude. Efter Væggene vaskes Vinduskarmene og Panelingerne; naar disse er færdige, vaskes Gulvet. Speil og Malerier, som man ikke har kunnet bringe ud, gjøres rene paa Stedet. Vinduerne pudses! Ligeledes Glasdøre i Bogskab. Er Stole og Sofaer flyttede ud paa Gaardspladsen for at bankes der, maa I se efter, at Stol- eller Sofabenene ikke kommer til at staa i løs Jord. Læg nogle Trælemmer eller Matter under dem, at de ikke bliver smudsige.
Møblerne bankes med Klædesbanker eller Spanskrør og børstes derefter med en Straabørste. Skulde Stoffet, som Møblerne er, betrukne med, være af en fin og tendre Sort, f. Exempel Silketøi, kan I ikke børste det, men tørre det med Lærredsklude.
Indimellem Stopningen paa alleslags Møbler er det godt at bruge en fugtig Klud til at faa væk Støvet med. Dette kan rigtignok være en vanskelig Ting at foretage sig, men jeg gaar ud fra, at naar I har at stelle med et kostbart Indbo, I da ogsaa vil behandle dette med den største Varsomhed.

Idethele: Det er bedre at spørge om Raad, naarI staar ligeoverfor noget, som er Eder fremmed, end at give Eder i Kast med hvadsomhelst uden at vide, hvilken Resiko I løber ved at anvende den første den bedste Behandlingsmaade.
Nedenfor gjengives en Del Opskrifter paa forskjellige Maader at polere Møbler paa. Hvad enten I bruger den ene eller anden Maade, saa er den første Betingelse den, at Møblerne maa, være rene.
I kan derfor allerførst vaske dem over med koldt Vand og derefter tørre dem ganske tørre. Kluden maa ikke være for vaad. Det er dog ikke altid nødvendigt at vaske Møblerne; er de nye og ikke smudsige, kan det være tilstrækkeligt at gnide dem over med en Uldklud.
Parafin er god til at polere Møbler med, men det maa ikke ske for ofte, ligesaalidt som der maa bruges formeget Parafin. Man dypper en Klud i Parafinen, vikler en tør Uldklud udenpaa den vaade og polerer saa med denne. Terpentin og Madolje, lige meget af hver Sort, kan ogsaa bruges med Held. Møblerne maa gnides indtil de er tørre, ellers lægger Støvet sig let i dem.
Er der mange Snirkler paa Møblerne, maa I bruge en Haarnaal viklet ind i Kluden til at pudse indimellem Forsiringerne med.
Egetræsmøbler bones. Boning er lidet kjendt hos os, men anvendes meget i Udlandet, hvor man jo ofte har Egetræsgulve og Møbler af Eg. Møblerne besmøres stykkevis med en Blanding Vox (1 Del), Terpentin (2 Dele) og Madolje (1 Del), der koges sammen.
Blandingen maa bruges, medens den er varm, og smøres paa Møblerne med en Klud. Poleringen udføres derpaa med en glat Sten eller et Stykke Jern, der omvikles med flere Lag af Klude ; yderst har man en Lærredsklud, der bør forsynes med en Strop til at stikke Haanden ind i. Man gnider saalænge, indtil Stykket blir jevntblank. Viser det sig skjoldet, smører man det over paany og fortsætter Gnidningen, indtil Stykket er blankt.

Rengjøring af Broncegjenstande:
Salmiakspiritus er et ypperligt Rengjøringsmiddel, men det maa benyttes med Varsomhed, da det er meget stærkt.
Forgyldte Broncegienstande, saasom Lysekroner, Lampetter, Kandelabere, Vaser o. s. v. vaskes i varmt Sæbevand, hvori der er blandet et Par Spiseskeer Salmiakspiritus. I maa bruge en Børste til alle Snirkler og Forsiringer.
Tilslut skyller I over med lunkent Vand og tørrer øieblikkelig hver Ting, efterhvert som I vasker. Mørke Broncegjenstande kan vaskes paa samme Maade som forgyldte, men da de ikke taaler at blive staaende vaade, maa der udvises stor Forsigtighed ved Behandlingen af dem. Vandet maa heller ikke være for varmt. Mørke Broncegjenstande renses bedst med Parafin.

Forgyldte Rammer og Malerier vaskes med Sæbevand. Man bruger en Svamp til Malerierne og tørrer dem med en blød Lærredsklud. I maa slet ikke gnide haardt, heller ikke lade Malerierne være længe vaade; thi Fernissen kan da gaa af. Til Rammerne maa man, naar disse er meget forzirede, bruge en blød Børste.
Hvide Marmor- og Bisquitflgurer samt Nipsgienstande af mat Glas vaskes i Sæbevand, tilsat lidt Salmiakspiritus. I maa ikke vaske i Zinkbalje, da Zinken sætter sorte Streger, som ikke kan vaskes af Figurerne. Pletter paa Marmor kan tages bort med Citronsaft, Benzin blandet med Natron; man gnider da dette paa Flekken med en blød Klud. Der gives forresten Marmorsæbe i Handelen, som er meget god.
Billeder i Glas og sorte Rammer vaskes med Sæbevand. Kluden maa ikke være for vaad, da Billedet under Glasset kan blive ødelagt af Vand, som trænger ind. Efterat være vaskede og terrede, bør Rammerne poleres over med en Uldklud, dyppet i Olje.

Flettede Kurvarbeider kan vaskes i Sæbevand. Gibsfigurer pensles over med pulveriseret Gibs, som røres tynd ud i Vand. Kalipastafigurer renses med Benzin, Man dypper hvide Lærredsklude i Benzinen og gnider smaa Stykker af Figuren ad Gangen. Kluden skiftes ofte. Spiritus kan ogsaa benyttes og da paa samme Maade. Kulørte Glasvarer, Majolikavaser og alle den Slags fine skjøre Ting taaler ikke altfor varmt Vand, de kan let springe itu.

Vær opmærksom paa, at enhver Gjenstand efter Rengjøringen blir opstillet paa sin vante Plads. Og lad dette ske med Smag og Orden. Som oftest vil jo Husmoderen selv have Fornøielse af at arrangere sine Værelser, og de mange smaa Netheder, der gjør et Værelse hyggeligt, skyldes jo i Regelen hende. Men det skader ikke Stuepigen at lære ogsaa paa dette Omraade.
Hvis Husmoderens ordnende Haand maa savnes f. Ex. ved Bortreise eller Sygdom, vil Stuepigen bidrage meget til Hjemmets Hygge ved at kunne stelle Værelserne istand paa samme Maade som Husmoderen har gjort det.
Ophængning af Gardiner og Portierer fordrer Øvelse og Smag; det gaar da hurtigt og let. Her i Bogen er det vanskeligt at give en Forklaring paa, hvordan Gardinerne bør hænges op. Der findes mange forskjellige smukke Gardinarrangementer, og naår I ser et saadant, bør I mærke Jer dette, for senere selv at kunne gjore Brug af det.
Idethele gjælder det ogsaa i de fleste andre Ting at lære at andre eller tage efter; er man saa heldig at eie Smag, gjælder det at vælge det virkelig vakre og anvende det.
Gardinerne maa ikke være for stive, hvis de skal hænges i mange Draperinger; heller ikke tager de sig ud med for stærkt blaaligt Skjær. Naar Gardinerne heftes tilside med Gardinholderen, giver man sig ofte ikke Tid nok med Arrangementet; brug heller lidt tid til dette - et Værelse vinder betydeligt ved smukt ordnede Gardiner.

Ved Rengjøring af Fadebur eller Anretningsværelse, Skabe, Buffet og lignende Opbevaringsrum maa alt hvad som gjemmes der at Sølvtøi, Glastøi, Porcelain og Stentøi flyttes ud. Hylder og Bænke sæbevaskes, og medens disse tørrer, ser man de Ting over, som har sin Plads der.
Glas og Porcelain taber sin Glans, hvis det bliver staaende tilstøvet og ubrugt Aar efter andet; man bør derfor ikke være sparsom med dets Vaskning, dog maa man absolut paase, at alt er ganske tørt, naar det sættes paa Plads igjen; der bør ogsaa lægges Papir mellem Tallerkner og Fade, som sættes ovenpaa hverandre, for at de ikke skal blive opskrabede.
Der bør konfereres med Inventariebogen, om forrige Aars Optælling stemmer med, hvad der nu er i Behold.

Kisterne, som bruges til Opbevaring af Gulvtæpper, Skindtøi, Vintertøi, og alt som skal opbevares for Sommeren, gjøres rene. Under Opholdsveir hænges Vintertøiet ud til Luftning 2 a 3 Gange. Det bankes børstes og lægges atter ned i Kisterne, der forvares paa et kjøligt Sted, hvor Møl ikke søger hen. Kisterne bør indvendig klædes med gamle Lagener eller gamle Aviser, hvilke ikke fortæres af Møl. De tykkeste og tungeste Ting lægges underst i Kisterne, saa glat som muligt.
Af Midler, der dræber Møl, kan nævnes Kamfer, Peber og Malurt, som pakkes ind i smaa Kræmmerhuse; de stikkes indimellem allevegne jevnt fordelt mellem hvert Lag og ikke for sparsomt. I Valdnødblade, Naftalin, Mølpapir, er ogsaa almindelige mølfordrivende Midler.
Naar en Kiste er fuld, dækkes den godt til med et Lagen eller gamle Aviser, hvorefter den laases af eller spigres igjen.
Store Gulvtæpper bankes og børstes flere Dage itræk. Man hænger dem over et Par Klædessnorer og pisker dem baade paa Retten og Vrangen hver Dag, de er ude til Luftning. Sidste Gang børstes de med Straabørste. Har man en lang Kasse, er denne god at lægge Tepper i. Man lægger Kamfer, Naftalin eller andre Midler mod Møl paa Teppet, idet man ruller det sammen. Dæk ogsaa Tepperne til med gamle Aviser; Møl liker nemlig ikke Avissværten. Læg Laaget, saa det slutter tæt til Kassen.
I Sommerens Løb maa I se efter Kasserne, om alt er i god Orden. Det er ikke bra at lufte paa de Steder, hvor Vintertøiet opbevares for Sommeren. Det er heller ikke heldigt, at det er meget lyst i Rummet.

VIII.

Storvask.

Dagen før Storvasken samles alt Tøiet sammen i et Rum, hvor man tæller det op. Glem ikke at faa med paa Vasken det Tøi, der ligger i Smudsposerne. I skriver op i en Bog eller paa. en Liste i Rækkefølge Antallet af de forskjellige Klædesplag som skal vaskes, saaledes:
Duge .................... Antal:
Servietter......................
Lagener ........................ ......
Pudevar ........................ . ....
o. s. v.
Man sorterer hver Sort for sig og bundter Tøiet sammen efterhvert, som man tæller det op. Det hvide Tøi lægges i Vand, eller Sæbetræk; det kommer an paa hvad Slags Vask, I skal bruge. (Herom nedenfor.) Inden I lægger noget af Tøiet i Vand, maa der sees efter om der er Flekker paa det, som først maa tages af.
Rødvinsflekker paa Dækketøi fjernes med svagt Klorkalkvand. Man løser op lidt Klorkalk og har dette staaende paa en Flaske. Flekkerne dyppes først i koldt Vand, hvorefter man hælder Klorkalkvand paa dem, efter først at have silet dette gjennern en Klud. Et lidet Korn uopløst Klorkalk er nok til at brænde Hul i Dugen; det er derfor, det bør siles.
Inden man lægger Dugen I vand, maa Klorkalkvandet skylles godt af den i koldt Vand! Blæk og Rustflekker tages bort med Syresalt. Først har man koldt Vand paa Flekken, saa strøes Saltet tørt paa og tilslut hælder man kogende Vand paa. Man lader det ligge og trække en liden Stund; er Flekken ikke borte, gjentages Forsøget. Tilslut vasker man Dugen i koldt Vand.
Kaffe og Theflekker forsvinder, naar man hælder kogende Vand paa dem.
Blodflekker paa Lintøi smøres ind med Sæbe og lægges i koldt Vand. Det gjælder med alleslags Flekker paa hvidt Tøi, at man ikke har Sæbe og varmt Vand paa Tøiet, før Flekkerne er taget bort; i modsat Fald vil de aldrig helt forsvinde.

Vi kan først gjennemgaa en almindelig Bøgvask og begynder da denne med at lægge Tøjet i koldt Vand Natten over. Har I et stort Kar til dette Brug, lægges det mest smudsige og groveste Tøi i Bunden. De Dele af Tøjet, som har været mest udsat for Smuds, som f. Ex. Haandlinninger, smøres ind med Sæbe.
I pakker Tøiet godt ned og lader Vandet fra Springet lidt efter lidt rinde over Tøjet. Smaating som Manschetter og Kraver nøstes sammen.
Kulørte Klædningsstykker maa ikke lægges ivand; heller ikke hvide med kulørt Broderi.
Selv Broderier af det vaskeægte Garn taaler i Længden ikke den samme Behandling, som almindeligt hvidt Tøi.

I maa sørge for, at Kul, Ved og Lud haves færdig i Bryggerhuset til næste Morgen. En ikke for stor Balje fylder I vel halvfuld med varmt Vand, og saa tar I Tøjet i bunkevis, efterat det kolde Vand har silet af det, og begynder Vaskningen. Tøjet gnides mod Vaskebrettet.
I maa se godt over Plagene, at hverken Flekker eller Smuds blir siddende igjen nogetsteds. Naar Tøjet er færdigvasket første Gang, smøres det, hvor nødvendigt, ind med Sæbe og lægges ned i en anden Balje. Naar I har fåaet Baljen fuld, hældes Tøjet over med varmt Vand, hvorpaa det blir staaende i Træk, indtil første Gangs Vask er fuldført.
Naar saaledes anden Gangs Vask skal begyndes, vendes Tøi, som har Rette og Vrange saaledes, at Vrangen kommer ud. I Bunden paa Bøgekarret lægges grove Haandklæder, Strielagener o. I. ligesom I paa Siderne hænger de tykke Lagen. Efterhvert som I vasker Tøiet anden Gang, lægger I det ned i Karret, og naar det er fuldt, bøges Tøiet med Lud.
Luden kjøbes færdig. En 1/4 Flaske er nok til en Gangs Bøgning i et meget stort Kar, eller vi kan sige, at en slig Flaske kan blandes med 9 á 10 Bøtter Vand. Luden blandes i Bryggepanden som er fyldt med kogende Vand.
Det øverste Lag i Karret dækes til med grove Kjøkkenhaandklæder eller Lagen, hvorefter Bøgningen begynder, idet I hælder den ene Bøtte Ludvand op i Karret efter den anden, indtil dette er fuldt. Tøiet maa blive staaende i Luden i 3 Kvarter å 1 Time.

Imedens det hvide Tøi bøges, kan I vaske Uldtøi, kulørte vaskeægte, Broderier og Blaatøi. Senere i Bogen gives Opskrifter paa de forskjellige Maader, man kan vaske denne Slags Tøi. Naar det hvide Tøi er bøget, tappes Luden I Baljer. Ludvandet bruges til at vaske grove Ting som Strieforklæder og simple Gulvmatter i.
Det hvide Tøi overhældes derefter med klart hedt Vand i flere Vendinger, hvorefter det bliver staaende ivand til næste Morgen.
Den næstfølgende Morgen fyrer I paany under Bryggepanden, strækker Snorene ud i det Frie eller paa Loftet.
Tørrer I paa et Loft, maa, I erindre at aabne Vinduerne, saa der bliver Gjennemtræk, ellers tørres ikke Tøiet hurtigt, og det bliver desuden gulligt.
I tapper Vandet af Bøgekarret, tager endel af Tøiet op af dette og skyller det. Vand maa skiftes 4 á. 5 Gange, indtil Tøiet er fri for Sæbelugt. Skyllevandet bør være kuldslaaet, men sidste Gang koldt, idet det derved faar et friskere Udseende.

Naar Vridemaskine anvendes, maa Tøiet lægges i lunket Vand, før det vrides op; Valserne i Vridernaskinen taaler nemlig ikke koldt Vand.
Tøiet bleges godt, om man i det sidste Skyllevand blander et Par Spiseskeer Terpentin og Salmiakspiritus. Vridemaskinen skrues fast paa Kanten af Bøgekarret. I bør helst være to til at vride. Den ene dreier Maskinen og den anden stikker Tøiet ind mellem Valserne og passer paa, at Tøiet ikke ligger for tykt, at det ikke bliver ødelagt af Tandhjulene. og endelig at Valserne paa Maskinen ikke bliver skaaret itu af Knapper og lignende haarde Gjenstande.
Klædesplag med Perlemoder-, Glas- og Porcelainsknapper maa vrides med Hænderne. Tørres der i fri Luft, bør I passe paa, at intimere Klædningsstykker ikke hænges frem "i Synet paa" Forbipasserende. Haeng Tøiet ret paa Snorene tæt ind til hverandre, saa I benytter Pladsen godt. Tøi, som er dobbelt, f. Ex. Underbenklæder, Damelinned o. s. v., maa I hænge med den tykkeste Side ud mod Solen, at det kan tørre hurtigt.
Sæt Klædesklemmer paa, efterhvert som I hænger Tøiet op, at det ikke blæser ned. Medens Tøiet tørrer, maa I huske paa, at gjøre rent paa Rulleboden; Bordene og Rullen renvaskes eller tørres for Støv. Efterhvert som Tøiet tørrer, tages det ned af Snorerne. Dette maa ske med Orden og Forsigtigtighed, saa at Tøiet ikke rives itu.
Naar I tager en Dug eller et Lagen ned af Snoren, sker det paa følgende Maade: Dugen tages i den ene Jarekant og føres, medens den hænger paa Snoren, bort til den anden Jarekant. Midtbretten føres derefter bort til Jarekanterne og, for at faa Dugen ned af Snoren uden at trække den ned, tager I den i den ene Ende ved Falden og slynger den over Snoren paa Armen. I en stor Rullekurv lægger I alle Klæderne ordentlig sammenfoldede, og naar Kurven er fuld, bærer I den ind i Rulleboden. De renvaskede Borde dækkes af grovt Tøi f. Ex. Lagen eller Haandklæder. Idet I tager Tøiet op af Kurven, ordner I hver Sort Klædesplag for sig, derved gaar det saa langt lettere med Dynkningen og Trækningen.
Stivetøiet lægges under Forudætning af, at det er aldeles tørt, i en liden Kurv eller pakkes ind i et Pudevar Blaatøiet vaskes med Sunlightsæbe, eller Uldtøisæbe og aldrig med Grønsebe. Det vaskes I flere Vand. Vandet bør ikke være for varmt.

Naar Blaatøiet skylles, bør I blande lidt Edik eller Salt i Vandet; derved holder Farverne sig.
I maa ikke lægge Klædningsstykkerne ovenpaa hverandre, medens de er vaade; thi Farverne smitter ofte af.
Blaatøiet lader I gaa et Par Gange mellem Vridemaskinen, at Vandet ikke siver for stærkt af det, naar det er hængt paa Snoren. Kulørte Broderier maa vaskes med stor Forsigtighed. Vandet maa ikke være mere end kuldslaaet, og I maa bruge Uldtøisæbe, ikke Grønsæbe.

Til rigtig fine Broderier bruges Galdesæbe. Det hænder ofte, at Farverne gaar i hverandre idet man vrider Broderierne; men dette kan man undgaa, ved at lægge et hvidt Klæde over Broderiet, hvorpaa man ruller det sammen og vrider det. I bør ogsaa erindre, at de fleste kuløre Broderier bør stryges strax de er vasket. I kan saaledes ikke altid hænge dem op til Tørring. Naar I stryger dem, bør I lægge et tyndt Klæde over Broderierne, som I stryger paa Vrangen.

Uldtøi maa vaskes med stor Omhyggelighed, at det ikke krymper sig; Vandet i Baljerne maa holde éns Temperatur. Forinden det vaskes, bør Uldtøiet rystes og bankes. Det er da især Strømperne, som trænger til dette. Vræng dem og bank dem mod et Bord eller en væg. Til Uldtøjsvasken bør der helst være to; en Pige kan nok klare det alene, men Tøiet har bedst af, at Vaskningen gaar saa hurtigt som muligt.
I maa mindst have 4 Baljer til Vasken. I de to Baljer piskes 1/8 Kg. Uldtøisæbe ud i 10 Liter Vand,og i de to andre fyldes klart Vand.
I tager et Klædningsstykke ad Gangen og slaar det frem og tilbage i den første Balje, hvori der er Sæbevand. Derefter slipper I det op i Balje No. 2, slaar det frem og tilbage i Sæbevandet der; skyller saa Stykket i det første, derpaa i det andet Skyllevand og vrider det op eller klemmer Vandet af det løseligt med Hænderne. Efterhvert som det vrides op, lægges det i en Rullekurv, og saasnart I har en Portion færdig, hænges den op til Tørring.
Forskjelligfarvet Uldtøi maa heller ikke lægges paa hverandre, da Farverne kan løbe sammen.

Saasnart I er færdige med hele Vasken, maa Bryggerhuset gjøres rent. Baljer og Bøgekar vaskes rene ud- og indvendig. De hvælves for at tørre i Bunden og naar de er tørre, bringes de paa sin Opbevaringsplads. Bryggepanden smøres ind med Fedt, forat den ikke skal ruste.

Naar hele Vasken er bragt i Hus, maa I tælle op Klædesklemmerne for at kontrollere, om de alle er I Behold. Klædessnorerne tages derpaa ned. De bliver smudsige af at hænge oppe og bør derfor ikke blive hængende længer end høist nødvendigt. Klædessnorerne bør vaskes en Gang imellem.

Forskjellige Opskrifter til Vask af hvidt Tøi, Blaatøi og Uldtøi:

Vask af hvidt Tøi:
1 Kg. hvid Stangsæbe, 1/4 Kg. Soda koges i 4 Liter Vand. Derefter tilsættes 3 Spiseskeer Salmiakspiritus og 2 Spiseskeer Terpentin. Dette opspædes med 48 Liter kuldslaaet Vand.
Hvidt Tøi uden Flekker efter Blæk, Blod, Vin, Kaffe eller Rust lægges iblød i Blandingen Natten over. Naar Tøiet skal vaskes, hældes der varmt Vand over det.
Man behøver kun at smøre Sæbe paa Linninger og meget smudsige Steder af Tøiet. Tøiet vaskes derpaa to Gange. Tilslut koges eller bøges det kun med kogende Vand.
Vask af hvidt Tøi med Petroleum:
Denne Vask er især god til Stivetøi, da Stivelsen derved kommer godt ud af Tøiet.
Opskrift: 1/8 Kg. hvid Stangsæbe, 1 Liter Vand, 1 Spiseske Petroleum. Tøiet lægges - smudsigt og tørt som det er - ned i en Gryde lagvis - med den opskaarne Sæbe mellem hvert Lag. Vandet hældes over og derpaa tilsættes Petroleum. Tøiet koger i 1/2 Time. I ser hvert Stykke efter, om det er blevet rent, lægger det derefter i varmt Vand og tilslut i koldt Vand. Dermed er det færdigt til Tørring.
Gardinvask:
I ryster Støvet godt af Gardinerne og folder hver Gardin saa mange Gange sammen, at I kan faa lagt dem glat i en Balje. Naar Baljen er fuld, hældes koldt Vand paa Gardinerne, der bør staa ivand Natten over. Den næstfølgende Dag hældes Vandet af Gardinerne, der klemmes saa tørre som muligt. 1/4 Kg. Salmiaksæbe skaves op og piskes ud i en Gryde med 10 Liter Vand. Det behøver ikke at koge. Sæbevandet tilsættes end yderligere 10 Liter kogende Vand og hældes paa Gardinerne, som I lader staa et Par Timer i Træk. Gardinerne maa leegges tre Gange i Sæbetræk og tilslut flere Gange i varmt Vand, indtil Sæbener kommet af dem. I maa aldrig skylle Gardinerne frem og tilbage i Baljen, eller gnide paa dem, men kun klemme (ikke vride) Vandet af dem, inden de atter lægges i nyt Vand. Efterat I sidste Gang har klemt Vandet ud af dem, kan I lade dem gaa gjennem Vridemaskinen.
Og saa er det bedst at stive dem endnu mens de er vaade. 1/2 Kg. Stivelse - blaa og hvid, Halvparten af hver Sort gnides ud med koldt Vand i en Balje. Saa smelter I 3 å 4 Lysestumper i kogende Vand, hælder det op i Baljen, rører om med en Visp og blander under langsom Omrøring 4 Liter kogende Vand paa Stivelsen. Denne bliver tyk som Vælling, men spædes op med 6 Liter koldt Vand. Den bliver da passende til ikke meget stive Gardiner.
Den i de to forannævnte Opskrifter angivne Mængde af Sæbetræk og Stivelse skulde være nok til 4 Fag almindelige Gardiner.
Naar Gardinerne skal tørre, maa de hænges over to Rader Snorer. Ellers klæber de sig sammen og rives da let itu, naar de tages ned.
Dynkning og Trækning af Tøi: Med et stort, hvidt Forklæde paa gaar I igang med Dynkningen; hvert Klædesplag bredes udover Bordet. Kun Erfaringen kan lære Eder, hvor stærkt Tøiet bør dynkes. Men I bør mærke Eder, at Tøi, der har været formeget dynket, gulner hastigt. Tøi, der er forlidet dynket, blir ikke glat ved Rullingen, men dette kan I afhjælpe derved, at I dynker Tøiet lidt, naar det lægges paa Stokken.
Er I flere om at stelle Tøiet, saaledes, at I kan række at trække og rulle alt paa én Dag, er det bedst først at dynke hele Vasken. Er I derimod alene, maa I ikke dynke mere end I kan overkomme at faa færdigt paa en Dag; ellers blir Tøiet gult. Naar I har dynket et Klædesplag, rulles det sammen. Baand og Kanter, der stikker frem, puttes ind, at de ikke tørker.
Naar I trækker Gangklær, d. v. s. Linneder, Benklæder, Skjorter, Skjørter o.. s. v vrænges Tøiet, saa Retsiden kommer ud. Alt Tøi trækkes baade paa Bredden og paa Længden, Blonder pilles ud, og Baand glattes.
Benklæder og Skjorter lægges dobbelt og altid med Forstykkerne ud. Er der Glas- eller Perlemodersknapper i Tøiet, kan det ikke rulles. Naar I trækker Gangtøi, er det meget om at gjøre, at det bliver trukket og glattet rigtig godt før Rullingen.
Haandklæder lægges sammen langsefter og rulles 3 ad Gangen paa Stokken. I maa være to om at trække Duge og Lagener. Træk ikke for haardt, at Tøiet gaar itu; naar man er uøvet, er man let tilbøielig til at trække for haardt. Først trækker I Jarekanterne og derefter i Faldene. Duger og Lagen lægges enten tredobbelt eller firedobbelt. I begge Tilfælder lægges Navnet ud.
Naar Dugen lægges tredobbelt, holder I den i Faldene og inddeler den i tre Dele saaledes: N Lægges Dugen derimod firedobbelt, folder i den først en Gang sammen saaledes, at den ene Jarekant kommer til at ligge ovenpaa den anden og Vrangen af Faldene ud. Saa tager I førstden ene saa den anden Jarekant og fører hen til Midtbretten, hvorefter Dugen sammenlagt langsefter kommer til at se saaledes ud: M Dugen glattes og jevnes i Kanterne og lægges stramt og fast uden Rynker paa Stokken, der tilslut omvikles med et Rulleklæde.
En Dug maa mindst rulles 2 Gange, er den meget lang 3 a 4 Gange. Hver Gang lægges den om paa en ny Stok. Er Dugen færdig, lægges den i nøiagtige, plisélignende Folder paa hverandre.
Naar Servietter trækkes, lægges de glat paa et Bord; I lægger indtil fire Stykker paa hverandre. De lægges da saaledes:
===
Faldene I___I. hvorefter de rulles første Gang. Saa trækkes de paany. Hver Serviet lægges tredobbelt saaledes:
    ____
FALD I____I FALD
Ved anden Gangs Rulling kan I i Regelen ikke rulle mere end en Serviet paa hver Stok. Man kan nok rulle to paa hver Stok, Side om Side, men der fordres da nogen Øvelse i at lægge paa Stokkene.
Er Servietterne rullet anden Gang, lægges de sammen, saa de bliver firkantede. I tager en Rullestok og ruller dem over paa Bordet, forat de kan blive blanke og stive. Naar I lægger Tøiet paa Stokkene, maa I rulle det stramt og fast omkring disse og lægge Rulleklædet glat udenom.
Gangtøi, som skal stryges, efterat det først er rullet, lægger I tilside og dækker det til, at det ikke bliver tørt.
Alt andet Tøi, som ikke skal stryges, hænges op til Tørring.
Frotérhaandklæder rulles ikke. De glatte Border ovenfor Fryndserne stryges.
Uldtøi rulles.
Linningerne paa Herrebenklæder og Skjorter stryges, ligeledes Baand i Uldskjorter.

Strygning

Jernene maa være renvaskede; ligesaa Strygeovnen. Paa en liden Fjæl, betrukket med Seildug, bør I lægge et Stykke Vox eller Stearinlys sammen med lidt fin Sand. Naar Jernet er varmt, gnider I det med Vox og stryger det derefter af i Sandet. Jernet maa hverken være formeget eller forlidet vamt til Strygningen. Men for at undgaa at svide Tøiet, bør I først prøve Jernet paa Et gammelt Stykke Tøi.
Skal I stryge en Natskjorte, stryges Halslinningen først, derefter Haandlinningerne, Ærmerne og tilslut den øvrige Del af Skjorten, som kaldes Bolen.
Skjorten lægges sammen saaledes, at Brystet kommer ud. Paa samme Maade stryges Natlinneder, Nattrøier, Frisertrøier osv.
Lommetørklæder stryges paa Retsiden med Undtagelse af Navnet. Naar I folder et Lommetørklæde sammen, maa I lægge Retten af Navnet ud; Jare lægges mod Jare.
Stivetøi, saasom Kraver, Skjortebryst og Manschetter, stives i raa Stivelse. Tag en haandfuld Stivelse, 1/2 Theske opløst Borax, et lidet Stykke Stearinlys, som I har smeltet i kogende Vand; baade Boraxen og den smeltede Stearin siles. Rør Stivelsen ud i 11/2 Liter lunket Vand. Den maa være aldeles uden Klumper. Tøiet dyppes i Stivelsen, vrides op, og hvert Stykke gnides, saaat Fugtigheden bliver jævn. Tøiet lægges glat udover paa et gammelt Lagen og rulles ind i dette. I maa banke Bunken med Hænderne, saa Tøiet trækker sig i Lagenet.
Naar I stiver Skjorter, maa I være omhyggelige for ikke at stive mere end Brystet og Linningen.
Strygning af Stivetøi er noget af det vanskeligste af Eders Arbeide, Stuepiger, og det er en Færdighed, som er værd at lægge sig efter. Skal I stryge en Flip eller en Manschet, strækker I den først og lægger den saa paa Strygebrettet med Vrangen op. Naar den er halvtør, vendes den rundt, hvorefter den stryges tør paa Retsiden. Med en hvid Klud, som er dyppet i Vand, gnides Manschetten over, hvorefter I blanker den ved at gnide haardt med Kanten af Jernet. Dette gjøres flere Gange, indtil den er ganske blank. Man sætter Kanter paa Stivetøi ved at stryge med den skarpe Kant af Jernet langsmed Stikningerne paa Tøiet.
Sorte Streger, som kan komme paa Tøiet under Strygningen, vasker I af med en Klud, dyppet i Vand og hvid Sæbe.
Naar I stryger en Stiveskjorte, stryges Bolen først. Derefter stryges Haandlinningerne, Halslinningen og tilslut Brystet. I bør have en liden Fjæl overtrukket med Tøi, som I kan stikke ind under Brystet, naar I skal stryge det. Skjortebrystet stryges med en Gang paa Retten. Det blankes, og sættes Kanter paa. Naar Skjorten lægges sammen, lægger I Brystet ned mod Bordet, lægger en Wienerfold bag i Nakken langsefter Skjorten, lægger Ærmerne nedover paa Ryggen og folder Skjorten sammen saaledes, at kun Brystet bliver synligt, naar I vender Skjorten rundt paa Bordet.
Endel Stivetøi f. Ex. Brødkurvservietter, Antimacasser osv., stives i meget tynd Stivelse. I maa stryge Tøi, som er udstyret mod Broderi, paa blødt Underlag, saa Broderiet træder godt frem.
Hvide Skjorter og Vaskekjoler stives i tynd kogt Stivelse, Livene stives ikke. Naar de er tørre efter Stivningen, dynkes de og lægges ind i et Klæde for at trække sig.
Naar I stivger et Skjørt, stryges Linningen, Lommen, og Garneringerne først. Tilslut stryges selve Skjørtet. Skal I stryge et Kjoleliv, begynder I med Halslinningen, derefter stryges Ærmerne og tilslut, selve Livet.
At stryge Gardiner:
Efter Stivningen sees Gardinerne over, om der er Huller i dem, som da maa stoppes. Saa dynkes de, pakkes ind i Lagener og bliver liggende en Stund at trække sig, inden I stryger dem. Forat kunne stryge Gardiner rigtig pent, bør I være to, da Gardinerne før Strygningen maa trækkes paa samme Maade som Duger og Lagener. Dette maa gjøres med den største Forsigtighed. Mange bruger at rulle dem før Strygningen. Gardinerne stryges paa uldent Underlag og bredes udover et stort Bord, saaledes at I har hele Bredden af Gardinen paa Bordet. Det Stykke af Gardinen, som I ikke stryger, lader I ligge i en Rullekurv. Gardiner stryges tværsover, og det gjælder ikke at faa dem vinde. Efterhvert som I er færdig med et Stykke, ruller i Gardinen sammen. Naar hele Gardinen er strøget, gaaes den over nok en Gang med varme Jern. Den Ende af Gardinen, som skal fæstes paa Stokken, lægges yderst paa Rullen.
Alslags Tøi, som under Vasken har vist sig at være itu, maa lægges bort til Reparation og ikke rulles, stives og stryges uden, at blive gjort istand. I maa endelig se efter Knaphullerne i Skjorterne at de bliver syet istand, før de stives og at Knapperne i Nakken sidder fast.
Naar I er færdige med hele Vasken, tæller I op Tøiet efter den Liste, I skrev, førTøiet blev bragt paa Vasken, og undersøger, om Tallene stemmer.
Tøjet sorteres og bringes til hver Ejermand eller lægges i Skabe og Komoder.
Strygejernene gjøres rene, smøres ind med Fedt og opbevares paa et Sted, hvor de ikke ruster. Mange bruger at trække gamle Strømpesokker udenpaa Jernene for at bevare dem mod Rust.
Strygeklæderne lægges i Smudskisten, saa de kan blive vaskede til næste Strygedag. Rulleklæderne behøver I neppe at vaske hver Gang de er brugt; pas dog paa, at de aldrig er smudsige. Tilslut gjør I rent paa Rulleboden og i Strygeværelset.

Saa endelig et Par Ord om Sammenlægning af Rulletøiet. Sørg for, at det altid gjores paa samme Maade. Det tager sig daarligt ud i et Linskab eller en Komodeskuffe at se Klædningsstykker af en Sort lagt sammen snart paa den ene snart paa den anden Maade. Det vidner om liden Ordenssands og kan mangen Gang bringe Forstyrrelse i den knapt tilmaalte Plads, man undertiden kan have til hver Sort Tøj.

IX.

Om Reparation af Lintøi.

Naar I stopper Strømper, maa I altid bruge Garn af samme Farve som Strømpen. Hvad enten I stopper paa Retten eller Vrangen, maa I aldrig trække Traaden for haardt til; den er jo ny, og naar den saa kommer i Vand, "kryber" den sammen.
Husk ogsaa paa at stoppe paa tyndslidte Steder af Strømpen; vent ikke indtil der er Hul. Stopper I Dækketøi, Haandklæder og Lagen, maa Stingene gaa efter Traad. Er I saa flinke, at I kan Dreilsstopning, blir jo denne altid penest.
Gardiner stoppes løst og let med passende fint Stoppegarn og helst i nogenlunde Lighed med Vævningen. Knapper syes ikke for stramt fast; Traaden brister og Tøiet under Knappen gaar gjerne itu derved.
Skal I lappe Tøi, klippes Lappen saaledes til, at den blir rigelig stor til Hullet. Lappen traakles paa efter Traad, brettes ind og faldes efter paa Vrangen. Det slidte Tøi klippes bort saaledes, at der kun er tilstrækkeligt Tøi til en smal Indbret , som syes efter paa Retten. Er et Bendelbaand revet af, sprettes den gamle Stump først bort og det nye Baand syes i lidt indenfor den gamle Søm. Baandet faldes for Enden. Se altid efter, at Garn og Naal passer til det Tøi, I syr paa.

X.

Lidt mere om Dækning og Opvartning.

Der er en Dækningsmaade, som vi ikke har havt Anledning til at omtale før og som bruges ved Selskaber, naar det skorter paa Plads, det er "at dække Buffet" eller "staaende Bord".
I Spisestuen dækkes Hovedbordet med Retterne, og i Sideværelserne dækkes paa Smaaborde, hvor Gjæsterne tager Plads, efter at de har forsynet sig. I Spisestuen dækkes med Opsats midt paa Bordet. Langs Bordets Sider afsees Plads til Retterne. Bordet prydes med Blomstervaser, der med passende Mellemrum anbringes paa dets Midtparti.
Her finder man ogsaa Plads til Vinflasker, omkring hvilke Glassene stilles i Ring, Smørasjetter og Saltkar, eftersom Rum og Smag tillader det.
Ved Bordets øverste og nederste Ende lægges Servietterne; læg hver Serviet i en Trekant, den ene ovenpaa den anden og arranger Knivene tilhøire og Gaflerne til venstre af Servietterne i en Stjerne.
Varme Tallerkener sættes indenfor Servietterne. Fadene sættes lidt paa skraa. Sauce og Grøntsager til en Hovedret sættes sammen med denne. Glem ikke at lægge Skeer og Gafler ved Siden af. Smaabordene dækkes selvfølgelig med hvid Dug, et Par Flaskebrikker med Glas, en Smørasjet og et Saltkar. Umiddelbart før man gaar tilbords trækkes Vinflaskerne op; varme Tallerkner, friskt Vand og nyskaaret Brød bringes ind.
Naar I overrækker en Gjæst en Tallerken, husk da, at Serviet, Gaffel og Kniv lægges paa Tallerkenen.
Første Gang forsyner Gjæsterne sig selv ved Bordet, men efterat de har taget Plads ved Smaabordene i Sideværelserne, maa Retterne bringes omkring.
I maa sørge for, at der fyldes i Glassene. Naar Maaltidet er endt, maa I være raske til at dække af Smaabordene og bringe disse iorden med Tepper, Lamper og hvad der hører til hvert Bord.
Dessertbordet kan dækkes i Lighed med "Buffet" En Formiddags Chocolade, en Eftermiddags Kaffe eller The serveres ialmindelighed i Dagligstuen. Bordet dækkes med Dug. Til Chocolade sættes Cremvasen, Kagefadene og Asjetterne med smaa Servietter, dersom saadanne bruges, smagfuldt og velordnet paa Bordet.
Chocoladen skjænkes enten op i Kopperne ude eller Chocolademuggen bringes ind paa et Bret med tomme Kopper og hver Gjæst serverer sig selv en Kop.
Kaffe serveres paa samme Maade. Fløde og Sukker anbringes paa Bordet. The skjænkes altid op ude, hvis ikke Husets Frue selv foretrækker at servere den ved sit Thebord.
I alle Tilfælde, hvor Kopperne iskjænkes ude, vaskes selvfølgelig Kopperne, naar der serveres paany.

At bringe ind Vinbretter.
Naar der skal serveres Vin - ved Visit eller anden Leilighed - maa Stuepigen først og fremst have Øie for, at Bret, Glas og Karafler er skinnende blanke, dernæst for, at hvad der serveres er stillet i en vis Orden paa Brettet; særlig tager det sig daarligt ud, om Glassene ikke er smukt ordnede.
Serveres Toddy, bringer I ind Cognac eller Whisky, hvidt klippet Sukker og koghedt Vand. Glem ikke en Theske til hvert Glas. Til Whiskytoddy bruges Citronskiver.

XI.

Drikkevarers Temperatur.

Med Hensyn til de forkjellige Drikkevarers Temperatur, naar de skal serveres, gjælder det at være imeget nøie, ellers kan de tabe sin (Bouquet) Velsmag.
Medens enkelte for at være velsmagende maa afkjøles, maa andre svagt og langsomt opvarmes.
Saaledes skal Rødvin tempereres, det vil sige, den maa henstaa nogle Timer paa et Sted, indtil den opnaar omtrent samme Varmegrad som almindelig Stuetemperatur.
Rhinskvin og Hvidvin skal være kold, men ikke iskold. Madeira, Sherry, Portvin og Likører skal være kjølig.
Champagne iskold; serveres derfor sædvanlig i Iskjølere. Øl, der i mange Huse er en daglig Drik, er særlig ømfindtlig for sterk Varme eller Kulde. Det maa holdes i samme Temperatur som almindeligt friskt, men ikke iskoldt Vand.
Spirituosa, som Cognac, Whisky og Aquavit, maa være noget koldere end Øl.
Selters og Limonader ligesom alle andre Lædskedrikke maa selvfølgelig være kolde.
Naar der I Sornmertiden skal serveres Is til Kjøledrikke, maa den ophugges i mindre Stykker og skylles godt I et Dørslag.

Slutningsbemærkninger

For at denne Bog nogetnær skal naa sin opgave: at veilede Stuepigen i al hendes Gjerning, er der til Slutning paakrævet at gjøre nogle spredte Bemærkninger, der væsentlig gælder hennes Væsen og Manerer.
I alle dannede Kredse kræver man af ethvert Menneske, at det fører sig som sin Stand og Stilling tilsiger.
Beskedenhed klæder ingen ilde, allermindst Ungdommen. Høflighed i Tale og Væsen maa aldrig glemmes, I viser derved, at I har Velopdragenhed og Dannelse.
Særlig naar I taler med Eders Herskab, har I Anledning til at lægge for Dagen, om I besidder eller mangler disse Egenskaber.
Der findes Piger ved slige Leiligheder som staar med Hænderne i Siden og Albuerne "sprikende" ud, pillende sig i Ansigtet eller paa lignende Vis under Samtalen halvveis været optaget af sin egen Person. Vedkommende Pige har naturligvis ikke havt den fjerneste Anelse om den Uhøflighed, hun ved denne Mangel paa Manerer udviser. Bliv ikke siddende, naar Herskabet taler til Eder og væn Eder altid til at staa Ansigt til Ansigt med den I taler med.
I maa naturligvis aldrig blande Eder ind i Herskabets Samtale.
Gaar I ud af en Dør,- selv om I har et Bret eller lignende at bære paa--maaI aldrig vende Ryggen til dem, der er I Værelset.
Bank alltid paa Døren,forinden I gaar ind.
Sendes I ud I Erind, husk da at faa fuld Rede paa Tingen, saa at I altid kan give en klar og grei Besked.
Og saa gjæder det, Stuepiger, at I øver Eders Hukommelse. Ja, naar man ikke har den, kan man ikke skaffe sig den, mener I maaske. Men det er netop, hvad man kan. Lidt efter lidt kan man skjærpe sin Hukommelse ved hver Dag at ville lægge sig en Ting paa Minde. Tilslut gaar det meget let.
Meget af hvad som er sagt i denne lille Bog vil maaske forekomme aldeles unødvendigt. Erfaringen har dog vist, at netop det enkleste for mange var noget aldeles nyt.
Og derfor har jeg ofte opholdt mig ved Ting, der kunde synes selvsagte, saaledes at en eller anden kanske vil finde min Indgaaen paa Smaating overdreven og Gjentagelserne unødige, men jeg har som sagt hermed villet prente Tingerne ind. Det er jo "Gjentagelsernes Hemmelighed", som giver Abeidsmaaden en sikker og fast form.

Og nu Stuepiger, vil jeg ønske, at Bogen maa blive til den Veiledning for Eder, som jeg har haabet; at det, i mange Øine kjedelige Husarbeide maatte blive Eder en Fornøielse.